It’s a SABOTAGE

Arnold Schwarzenegger har tralvt – hans næste film er ‘Sabotage’.

Arnold Schwarzenegger trådte tilbage fra guvernørrollen i 2011… og hans berømte ord “I’ll be back” får nu mere betydning end nogensinde! Vi troede alle, at vores 80’er og 90’er actionhelt havde besluttet at gå på pension, men nu er Arnold Schwarzenegger altså tilbage i Hollywood. I dette år har han medvirket i to film, og i 2014 er der allerede bekræftet tre film. Derudover har Arnold Schwarzenegger sagt ja til at spille to af hans ikoniske roller ‘Terminator’ og ‘Conan’.

Nu kan du se den første trailer til filmen ‘Sabotage’, der er instrueret af David Ayer, som også har instrueret ‘Harsh Times’ og ‘End of Watch’. Desuden har Ayer skrevet manuskript til ‘Training Day’, ‘The Fast and Furious’, ‘S.W.A.T.’ og ‘Harsh Times’, hvilket lover godt for ‘Sabotage’, da han også har været med til at skrive manuskriptet. Det betyder nok også, at vi kan forvente os en god gang action med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen og David Ayer som forfatter og instruktør.

David Ayer har heldigvis også truffet nogle gode og spændende valg i forhold til skuespillere, hvor vi bl.a. ser Sam Worthington, Terrence Howard, Max Martini og Mireille Enos.

Premiere dato er stadig ukendt i Danmark.