D.P.
Copyright: Netflix

Serieanmeldelse: D.P.

K-dramas plejer at have omkring 25 afsnit, og være afsluttede serier uden flere sæsoner. Så da ‘P.D.’ sluttede meget brat efter 6 episoder, var jeg både overrasket og trist! Jeg følte jeg var kommet godt ind i universet og glædede mig til, hvad der nu skulle ske – men jeg blev efterladt med en åben slutning og et ønske om at se mere. Som Netflix kan bedst, fornyer de naturligvis deres populære serier og ‘D.P.’ har derfor allerede blevet fornyet med 2. sæson. Nu skal det dog handle om første sæson, da anden stadig er i vente.

Hvad handler den om?

I ‘D.P.’ følger vi hovedpersonen Ahn Joon-ho (Jung Hae-in), som starter sin værnepligt i det koreanske militær. Her oplever han både mobning og ubehagelig magtudnyttelse. Joon-ho er i militærpolitiet, og nærmest ved et tilfælde ender han med at få rollen som D.P. (Deserter Pursuit). En D.P. skal forsøge at finde desertører og bringe dem tilbage til militæret. Serien fortæller ikke alene Joon-Hos historie, men også desertørernes. 

D.P.
Copyright: Netflix

Kan jeg anbefale den?

‘D.P.’ behandler noget som ellers er en smule omtåeligt i Korea: nemlig deres militær. Alle mænd skal i militæret inden de fylder 28 år. Det er ikke muligt at komme udenom, og du bliver tvunget til at sætte hele dit liv på pause i denne periode. Mindst 21 måneder skal du nemlig bruge på din værnepligt, og du bor, sover og arbejder på militærbasen. Du har kun 28 dages ferie i hele perioden. Korea er meget stolte over deres militær, og det bringer stor status til en mand, når han har færdiggjort sin værnepligt. Derfor synes jeg det er modigt at lave en koreansk serie, som i høj grad behandler det koreanske militær kritisk – meget kritisk. Det skal ‘D.P.’ have stort plus for. 

Omdrejningspunktet omkring desertører synes jeg også er yderst velvalgt, da det giver muligheden for at portrættere de mange former for uretfærdighed og usund kultur der er i militæret. Serien er på mange punkter barsk og voldsom, og man får ondt i hjertet og en smule kvalme flere gange.

Alligevel kunne serien godt have været mere alvorlig og mere rå i sit portræt. Der er en del humor og lette scener, hvilket gør at serien som helhed ikke fremstår helt kold og mørk, som den ellers kunne være. Det i sig selv er der ikke noget galt i, men jeg synes måske ikke altid at balance mellem alvorlig drama og komik tipper over i den grøft jeg foretrækker. Det er bestemt ikke den komikgenren der er dominerende, men jeg synes det kunne have klædt den at have færre humoristiske scener. 

Det er dog uden tvivl en serie jeg vil anbefale. Jeg føler mig både underholdt og rørt – og er også enormt forarget over det, som serien viser om det koreanske militær – for det er desværre ikke fiktion.

D.P. - Kan ses på Netflix
Kort fortalt
Samlet bedømmelse
Din bedømmelse0 stemmer
4