Nå ja, det var da også på tide med en ny Spider-man! Tobey Maguire og Andrew Garfields til sammen fem Spider-manfilm som vi har fået i dette årtusinde, har ikke været nok. Nu skal der en ny Spider-man til – denne gang en realistisk ung en af slags. Det er 19-årige Tom Holland som har fået rollen, og som skal være hovedrollen i endnu en solo superedderkoppe-film, som vi får i 2017 fra Sony.
Men det rigtig interessante er dog, at vi får lov at se Tom Holland som Peter Parker første gang i ‘Captain America: Civil War’ til maj næste år – Så endelig efter lang tid venten, kommer Spider-man ind i Avengers-universet!
Det har dog været en lang process at finde den helt rigtige unge Peter Parker. Producerne har haft kig på 1500 forskellige unge skuespillere – før de langt om længe endte med at vælge Tom Holland.
Tom Holland har bl.a. været med i tsunami-filmen ‘The Impossible’ hvor han spillede Naomi Watts og Ewan McGregors søn. Og du kan se skuespilleren til december i ‘In the Heart of the Sea’.
Solo Spider-man-filmen har også fået sig en instruktør, nemlig den ikke så kendte Jon Watts.