Åbningsreplikken i ‘Dexter’, som kan ses i sin fulde, afsluttede længde på både HBO og Neflix, varsler allerede, hvad de kommende afsnit og sæsoner i serien vil omhandle.
Sociologen Erwin Goffmann beskrev engang, at menneskets selv kunne udtrykkes som en kombination af front- og backstage aktivitet. Frontstage er den rolle du påtager dig når du handler ind, sidder i toget, går på arbejde – den maske, som alle andre definerer dig ved. Backstage er omvendt det øjeblik, når du er helt alene, og masken falder. Ingen kender dit backstage – kun dig selv.
Serien ‘Dexter’ er inspireret af Goffmanns tanker og udfordrer grænserne mellem front- og backstage. Og leger med beskueren ved både at vise os frontstage og samtidig føre os om bag backstage hos hovedpersonen Dexter Morgan (Michael C. Hall). Som Dexter siger i sæson 1, episode 2: “There are no secrets in life; just hidden truths that lie beneath the surface.”Dexter påtager sig nemlig en klar frontstage rolle i sit hverdagslige job som retsmedicinsk blodanalyseekspert. Blod er Dexters liv. Blod er Dexters passion. “Blood. Sometimes it sets my teeth on edge, other times it helps me control the chaos.” (Dexter, sæson 1 afsnit 1).
Men om natten smider han masken, og bliver til seriemorderen Dexter. Kalkulerende og køligt eliminerer han – med udgangspunkt fastlagte kodekser – undslupne mordere. Han indsamler deres blodprøver som små trofæer på ræd og række, skærer pragmatisk sine ofrer i mindre stykker, så de passe ned i sorte plastiksække, og smider sækkene i havet nær Miamis kyst. Om dagen er han den perfekte medarbejder, den perfekte bror, den perfekte kæreste og papfar.
Men vi – beskuerene – kender hans hemmelighed. Og hans tanker. For mens Dexter smiler og opretholder sin frontstage rolle overfor seriens andre hovedkarakterer, afslører han sine inderste backstage tanker for os. Kun hans nu afdøde adoptionsfar Harry kendte tilsvarende Dexters hemmelighed – og ja, faktisk oplærte ham til at agere ‘normal’ udadtil og samtidig kontrollere sine mordlyster efter føromtalte kodekser. “Harry was a great cop here in Miami. He taught me how to think like one; he taught me how to cover my tracks. I’m a very neat monster.” (Dexter i sæson 1, afsnit 1).
Det er her, at serien ikke blot bliver den typiske crime-scene-serie, men et psykologisk underfundigt drama. Og humoristisk. Serien formår nemlig på eminent vis at blande humor med makabre mord uden at det synes forceret. Ja, faktisk sympatiserer vi med Dexter, da hans hemmelighed trues og hans fortrængte barndom gradvist afsløres.
Så hvis du er til crime-scene serier og psykologiske dramaer, vil du elske Dexter. Samtidig er det en bonus, at serien er afsluttet – i modsætning til mange af de igangværende Netflix og HBO serier, hvor vi stadig venter i spænding på næste sæson. ‘Dexter’ kan du binge-watche uden at bekymre dig om, at du nu skal vente en halvt år på nye mord og nye afsløringer.