Vi vil gerne byde dig velkommen til Danmarks første online filmfællesskab à la en bogklub (bare online, så alle kan bidrage uden forpligtelser), hvor vi sammen sætter fokus på én film om måneden og diskuterer filmen sidst på måneden.
Det har altid været én af grundidéerne med filmpuls.dk at starte et fællesskab for alle, der er passioneret om film og gerne vil dele ud af deres viden og meninger. Derfor vil vi gerne byde dig velkommen til Pulsklubben, hvor idéen er at udvide hinandens horisont, og sættes fokus på de film, der understreger hvorfor vi alle elsker film!
Reglerne er simple:
Vi ser én film om måneden, som du er med til at vælge! Vi diskuterer filmen sammen sidst på måneden, så alle har haft tid til at finde filmen og få den set. Vi prøver at variere genre, så der er lidt for enhver smag. Lad os sammen dykke ned i filmhistoriens enorme bagkatalog!
- Vi forslår 3 film i starten af hver måned
- I stemmer om, hvilken film vi alle skal se
- 5 dage efter annoncerer vi filmen, flertallet har valgt
- Sidst på måneden kommer vi med et kort oplæg, og så er der ellers fri leg i kommentarfeltet.
Vi håber, at du kan lide idéen, og hvis du har nogle forslag til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre og mere engagerende, så hold dig ikke tilbage! Vi vil nemlig gerne skabe de bedste rammer for en online filmklub. Hvis du har nogle forslag til film vi alle skal stemme om, så skriv en privat besked til os på vores Facebook side.
Citizen Kane
2001: A Space Odyssey
The Deer Hunter


