Ventetiden er over, 'Batman v Superman: Dawn of Justice' er her endel..." /> Filmanmeldelse: 'Batman v Superman: Dawn of Justice' - spoiler fri - Filmpuls

comic book

Skrevet den 23 marts, 2016 | af Kofi Lawson

0

Filmanmeldelse: ‘Batman v Superman: Dawn of Justice’ – spoiler fri

Ventetiden er over, ‘Batman v Superman: Dawn of Justice’ er her endeligt! Vi har alle ventet siden 2013, da Zack Snyder offentliggjorde, at efterfølgeren til ’Man of Steel’ skulle være ’Batman v Superman: Dawn of Justice’. Mange af os havde denne reaktion:



Men har ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ så været ventetiden og vores reaktion værd?

Historie

Af frygt for den manglende regeringskontrol med Supermans overjordiske kræfter går Gotham Citys egen stærke og ressourcestærke forkæmper for lov og retfærdighed, Batman, til angreb mod Metropolis’ hidtil elskede og respekterede beskytter, mens magthaverne forsøger at finde ud af, hvilken type superhelt, verden egentlig har brug for. Men mens Batman og Superman er travlt optaget af den episke kamp imod hinanden, træder en ny og apokalyptisk trussel ind fra mørket og bringer med ét slag menneskehedens fremtidige frie eksistens i større fare end nogensinde tidligere…

batvs1

DC Comics har siden ’Iron Man’ været langt bagud med deres filmunivers. Marvel har derimod kunne prale af at have et vel gennemtænkt univers på tværs af tv (Agents of S.H.I.E.L.D), streaming (Daredevil, Jessica Jones, Luke Cage, Iron Fist, The Defenders, Agent Carter) og en meget indbringende filmunivers med Avengers som cash cow! Der har mildest talt været lidt stress på hos DC siden ’Man of Steel’, hvor man besluttede at introducere DC’s filmunivers med Zack snyder ved roret. ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ skulle være efterfølger til ’Man of Steel’, hvilket i Hollywood pengesprog betyder: Vi er latterligt meget bagud, men lad os dog give nørderne hvad de vil have og hale så meget ind på Marvel vi overhovedet kan inden ’Justice League’.

David S. Goyer (The Dark Knight trilogi, Man of Steel) og Chris Terrio (Oscar for bedste manuskript ‘Argo’) som på papiret er en superduo, fik som opgave at skrive manuskriptet. Hvad er resultat af deres arbejde?

’Batman v Superman: Dawn of Justice’ udnytter spilletiden så meget som muligt med, at få os til at forstå de to helte. De har hver deres principper og baggrund som er resultatet af deres opvækst. Batman siger noget i retning af, at ” hvis verden ikke er som det skal være, må man tvinge det til at være som man vi have det”, hvilket er stærkt farvet af tabet af hans forældre. Supermans kærlighed for menneskeligheden er et resultat af den ubetinget kærlighed han fik som barn og det løfte han gav til sin far om altid, at se det gode i menneskeligheden.

Respekt til Goyer og Terrio for at have bragt Batman og Supermans ideologiske forskelle på banen, og gjort det til en ligeså væsentlig faktor som deres fysiske konfrontation. Jeg er stor fan af at DC fortsætter med det koncept som Christopher Nolan lagde for dagen i ’The Dark Knight’ trilogien. Men desværre er 2 timer og 33 minutter for lidt tid til, at give en film med så mange karakterer, den nødvendige emotionelle vægt. Der er mange sten der skal vendes før filmens klimaks og jeg savnede at tempoet bare var en smule langsommere. Men når der er tale om en MEGA blockbuster som der er satset mange penge på, så handler det om at behage det nørdede flertal.

’Batman v Superman: Dawn of Justice’ er en underholdende action-blockbuster, som har fat i mange gode temaer udover det koncept at have historiens største popkultur ikoner som trækplaster. Giv ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ en chance fordi man har båret sig ad med at få de to ikoner med i samme film uden at det bliver for mærkeligt og at man samtidigt smider en masse action, lidt filosofi og kærlighed for at vi ikke alle nørder for meget ud. Til alle dem derude som klagede over for meget ødelæggelse i ’Man of Steel’, så vil ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ indledning lære jer noget om handling og konsekvens! #ZackSnyderdontgiveafuck

batman vs superman ny trailer

Skuespil

Jeg har ondt af Henry Cavill fordi jeg ikke føler at man prioritere Superman ligeså meget som Batman. Batman får lov til at være dyster og badass, hvor Superman konstant sidder fast i dydsmønster rollen. Mit største problem med ’Man of Steel’ var at man ikke gjorde mere ud af at give Superman mere personlighed og kant. Kunne det også bare være Cavills begrænset talent som kunne være årsagen? Jeg ved bare, at jeg savner en mere udpenslet Superman! Det kan være at det kommer i ’Superman: The Legacy of Kal-el’.

Ben Affleck er uden tvivl filmens højdepunkt. Hans præstation som både Bruce Wayne og Batman er fantastisk. Han har manuskript forfatterne at takke, da det er en rolle med gods i. Hvem ville takke nej til en ældre, bitter og ud af kontrol Bruce Wayne/Batman. Så meget som det piner mig at sige, at jeg glæder mig til en Batman film med Batffleck, da jeg mener at Superman fortjener flere film, desto mere sikker er jeg på at det har verden brug for.

Jesse Eisenberg er OK i rollen som Alexander ”Lex” Luthor, fordi han giver rollen et præg af hans sarkastiske og små-skøre personlighed. Det kan diskuteres om det ikke ligner noget man har set før. Men så kan man også spørge sig selv: Har der været en bedre og mere velspillet comicbook skurk siden Heath Ledgers Joker?

Værd at nævne er Amy Adams som Lois Lane, Laurence Fishburne som Perry White og Jeremy Irons som Alfred Pennyworths. De er med til at give filmen den nødvendige emotionelle dybde. Gal Gadot som Wonder Woman…tja hun er med i filmen og sparker røv, men er hun mindeværdig? Ikke i min optik!

wonder woman

Visuelt

’Batman v Superman: Dawn of Justice’ er på papiret en efterfølger til ’Man of Steel’ så den visuelle stil er som taget ud af ’Man of Steel’. Jeg så ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ i almindelig 2D format, hvilket var super flot, og da filmen har mange IMAX scener anbefaler jeg IMAX, fordi det gør hele oplevelsen mere bombastisk. Værd at nævne er det faktum at den visuelle stil underbygger historien. F.eks. er Gotham hovedsagligt filmet om natten og Metropolis derimod har 70 % dagscener.

Alt i alt er ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ flot filmet med overbevisende CGI effekter, og skal der sættes en finger på noget, så må det være filmens klimaks. Der vil jeg lige spørge effektfolkene: ”Hvad skete der?

Musik og lydbillede

Hans Zimmer er tilbage ved roret og får følgeskab af Junkie XL, som han senest arbejdede sammen med på ’The Amazing Spideman 2’. De to mest nævnværdige kompositioner er Batman og Wonder Womans. Ellers er meget af lydbilledet præget af genbrug fra ’Man of Steel’.

lex

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: ‘Batman v Superman: Dawn of Justice’ – spoiler fri Kofi Lawson

'Batman v Superman: Dawn of Justice' - premiere den 24. marts 2016

Historie
Skuespil
Visuel
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Batman v Superman: Dawn of Justice’ er en underholdende action-blockbuster, som har fat i mange gode temaer udover det koncept at have historiens største popkultur ikoner som trækplaster. Giv ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ en chance fordi man har båret sig ad med at få de to ikoner med i samme film uden at det bliver for mærkeligt og at man samtidigt smider en masse action, lidt filosofi og kærlighed for at vi ikke alle nørder for meget ud. Men forvent ikke, at den opfinder den dybe tallerken!

4


User Rating: 2.1 (1 vurderinger)

Tags: , , , , , , , ,


Om skribenten

Sci-fi nørd med en svaghed for Denzeeeeel.. (altså som skuespiller)



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑