En hudløs ærlig fortælling og verdensklasse skuespil er med til ..." /> Filmanmeldelse: Adéles liv - kapitel 1 & 2 - Filmpuls

drama Adeles liv

Skrevet den 4 december, 2013 | af Jeppe Andersen

0

Filmanmeldelse: Adéles liv – kapitel 1 & 2

En hudløs ærlig fortælling og verdensklasse skuespil er med til at sikre Guldpalmen i Cannes til Adéles liv – kapitel 1 & 2.

‘Adéles liv’ (La vie d’Adele) er en fransk film, der er løst baseret på Julie Marohs grafiske roman ‘Le bleu est une couleur chaude’, og som er instrueret og skrevet af Abdellatif Kechiche. ‘Adéles liv’ vandt som bekendt Guldpalmen i Cannes i foråret, hvor Kechiche og de to hovedrolleindehavere Adéle Exarchopoulos og Léa Seydoux sammen modtog den prestigefyldte Palme d’Or. 

Historie

For gymnasiepigen Adéle (Adéle Exarchopoulos) er der noget, der mangler. Noget, hun ikke kan sætte ord på. Men da hun møder den blåhårede kunststuderende Emma, åbnes et nyt kapitel i hendes unge liv. Drevet af begær og lyst åbenbarer der sig en helt ny verden af sex og forelskelse, men også forpligtelser, klasseskel og følelsen af at miste og genfinde sig selv.

La vie d’Adèle - chapitre 1 & 2

‘Adéles liv – kapitel 1 & 2’ er langt mere end en film om et seksuelt forhold og soft porn, der selvfølgelig medvirkede til at skabe hype og debat til Cannes filmfestival. Det er en film om at finde og føle kærligheden og om at blive voksen. Om at navigere i et særligt socialt kodeks og om at bryde mønstre.

Det, der virker rigtig godt for mig, er hvordan hele historien præsenteres hudløst ærligt. Vi bliver inviteret ind i en ung piges liv, Adéle, med alt hvad det indebærer, og vi følger hende helt tæt uden nogen form for filter. Parallelt med Adéles liv anvender instruktøren Kechiche hendes klassetimer til at filosofere over livet og kærligheden, hvilket han slipper ok fra.

Kechiche er god til at fortælle Adéles konflikter i forhold til at passe ind, samtidig med at hun bliver drevet af lyst og forelskelse. Det medfører selvfølgelig også, at vi følger Adéle udforske nye sider af livet. Først og fremmest udforsker Adéle homomiljøet, som heldigvis bliver fremstillet mere nuanceret end vi tit ser fra Hollywood. Igennem Emma (Léa Seydoux) introduceres Adéle også til kunstverdenen, hvilket giver en god dynamik til filmen.

adeles liv

Filmen er god til at fange ungdommens nerve og skildre flere sider af det at være ung og om at blive “voksen”. Det gælder både, hvor ungdommen føler sig urørlig, indånder livet med stor lyst og samtidig er lidt naive, og på den anden side også har identitetskriser og gerne vil passe ind med resten af flokken.

Filmen er næsten perfekt, men ikke helt. For det første så springer filmen i tid og undgår dermed oplagte emner, hvilket jeg synes er meget ærgerligt. For det andet så er filmen hele tre timer! Jeg er vild med måden Kechiche trækker scenerne ud og dermed gør situationerne mere autentiske og giver mere dybde til karaktererne. Vi får også serveret små stemningsscener, som giver en god effekt. Men jeg ville stadig ønske, at Kechiche gav lidt mere kredit til publikum og var lidt mere selvkritisk under udvælgelsen af scener og længden på dem.

Skuespil

Alle taler om Jennifer Lawrence, som jeg også selv er fan af. Men men men, efter jeg har set ‘Adéles liv – kapitel 1 & 2’, så har endnu en ung skuespillerinde vundet mit hjerte og store respekt, og det er hovedrolleindehaveren Adéle Exarchopoulos! Hendes skuespil er intet mindre end magisk, og man skal lede længe efter sådan en sublim præstation! Hun viser os hele følelsesregisteret, og hun er mere end overbevisende i alle scener. Adéle brænder virkelig igennem, og hun er rigtig god til at spille balancen mellem pigen og kvinden – det at blive voksen. Adéle Exarchopoulos har en stor andel i at filmen er blevet så god, for hun får det til at se så naturligt og realistisk ud; det er helt skræmmende, at man kan “fake” det så godt.

Adeles liv

Léa Seydoux spiller Emma, som Adéle forelsker sig i. Emma er en “free-spirit” kvinde… ja, hun er nemlig lidt ældre end Adéle, der repræsenterer hele boheme livsstilen. Léa Seydoux giver karakteren kant, der er med til at gøre karakteren interessant. Hun giver karakteren en lidt mere drenget rå attitude, men samtidig viser hun os ømhed og sensualitet. Adéle Exarchopoulos og Léa Seydoux ping ponger helt fantastisk, og deres kemi giver filmen en rigtig fin dynamik, men samtidig også en forførende realisme.

adeles liv

Visuelt

REALISME! Så enkelt kan det siges, og det er selvfølgelig ment som en kompliment. Der er heller ikke brugt stylister til make-up eller noget andet. Vi ser Adéle Exarchopoulos, som hun ellers ville se ud; hun har selv klaret make-up og sat hår, som en anden almindelig dag – og det virker rigtig godt til filmen. Adéle er gået all-in på rollen, hvilket er skønt at se. Hun går helt klart mere op i at spille rollen end at se lækker ud – befriende! På et tidspunkt græder hun, hvor snotten løber fra næsen og ned i munden på hende, og scenen er filmet i et langt take, hvilket igen er med til at cementere realismen.

Kechiche benytter sig meget af close-up billeder, hvor Adéle Exarchopoulos og Léa Seydoux rigtig får mulighed for at udtrykke deres følelser igennem øjnene og de få muskler vi bruger i ansigtet – og det gør de eminent! Folk der vil være skuespillere, kan helt sikkert lære noget fra dem i filmen.

Adeles liv

Nogen gange anvendes kameraet også som Adéles øjne i et kort øjeblik, hvilket har en fin effekt i forhold til situationerne. Det er dog minimalt denne teknik anvendes i forhold til filmens længde.

Musik og lydbillede

Omgivelserne i den aktuelle situation er lydtæppet til filmen. Der er ikke rigtig noget filter, der tager alle unødvendige lyde; og det er helt genialt gjort af Kechiche. Det bliver nemlig aldrig et irritationsmoment med baggrundslydene, men derimod en positiv effekt, der underbygger realismen og ærligheden i filmen.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Adéles liv – kapitel 1 & 2 Jeppe Andersen

Adéles liv - kapitel 1 & 2 - premiere d. 5. december 2013

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Det er helt klart en af de bedste film, som jeg har set indtil videre i år... Det er en hudløs ærlig fortælling om det at blive voksen og finde sig selv, som fint fletter homoseksualiteten ind i historien. Sublimt skuespil, og alle facetter i filmen er med til at give filmen nerve og realisme. Smukt og sublimt håndværk!

5.5


User Rating: 5.7 (3 vurderinger)


Om skribenten

Historien er altid vigtig, Nolan, Tarantino og David Fincher er fantastiske og så er verdens sjoveste film Dum & Dummere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑