Filmanmeldelse: Hundredefodsrejsen

Fransk og indisk mad og kultur ramler sammen i en krig på traditioner og accept. To verdner, to parter på hver deres side af en lille fransk landevejen, i krig med deres store kærlighed til mad som våben. Det er hovedplottet i filmen ’Hundredefodsrejsen’, en filmatisering af Richard C. Morais bestseller af samme navn, som har premiere i dag.

Filmen er instrueret af Lasse Hallström, som ifølge mig, virkelig står indenfor en lang række dejlige hjertevarmende film. Bl.a. ’What’s Eating Gilbert Grape’ med en ung Johnny Depp og meget ung Leonardo Dicaprio. Men mere centralt at nævne, er dog ’Æblemostreglementet’ og ikke mindst ’Chocolat’. Den sidstnævnte ligger nr. 1 på min top 5 over film med lækker mad, en liste, som efter jeg har set ’Hundredefodsrejsen’ allerede er forældet.

Anmeldelse af 'Hundredefodsrejsen' på filmpuls.dk

Historie
En indiske familie, bestående af Papa (Om Puri) og fem børn slår sig ned i en lille fransk landsby, hvor de starter en indisk restaurant lige overfor en fransk michelin-stjerne restaurant. Restauranten ejes af den meget franske, stramme Madame Mallory (Helen Mirren), som holder meget på formerne og traditioner. Hun kæmper ved første møde imod den indiske restaurant og der starter en åben mad- og kulturkrig mellem de to. Ud over denne kulturkamp, er hovedhistorien også fokuseret på den unge søn Hassan (Manish Dayal), som er den indiske families meget dygtige kok og da de slår sig ned i Frankrig, begynder Hassan at gennemgå en fantastisk gastronomisk rejse og udvikling.

Filmen har sig en del klicheer og plottet er da også hovedsaglig meget hurtig gennemskuet – men det er ikke det vigtige. Vi har ikke brug for overraskelser og uventede begivenheder, vi nyder hjerte-varmen, sødmen, de underholdende karakterer og ikke mindst de gode replikker.
Der er en virkelig god humor i filmen og man er underholdt fra start til ende. Det store kultursammenstød mellem det mere afslappede og farverige indiske og det stramme, regelsatte og finessefuldte franske, giver anledning til en masse underholdende situationer på en virkelig charmerende og til tider rørende måde.
Filmen lever i et univers som jeg blev helt ked af at skulle forlade, da filmen sluttede.

Anmeldelse af 'Hundredefodsrejsen' på filmpuls.dk

Tema og fokus er uden tvivl på maden. For karakterne er mad deres helt store kærlighed. Den indiske familie har en stor familiestolthed, dyb tradition og stor kærlighed til mad – at have en restaurant er det eneste mål og intet andet kunne falde dem ind. For Madame Mallory er hendes restaurant hendes liv – de ansatte er hendes familie og restauranten hendes baby, det er hendes store stolthed, alt hun har og det eneste hendes liv går ud på. Så enkelt: karakternes liv bygges op omkring mad.
Deres passion og kærlighed for mad behandles og vises på en fantastisk måde i filmen – med god forståelse, ynde og ikke mindst respekt. Jeg bliver så lykkelig, når jeg ser alt den fantastisk mad og alt den kærlighed og betydning mad fremkalder i karakterne og i os som seer.
Jeg personligt elsker mad, og har ingen problem med at sætte mig ind i denne magiske verden og den store kærlighed til maden. På trods af filmen også har en fantastisk fortælling udenom maden, så får man nok lidt mindre ud af den, hvis man er sådan et kedeligt mennesker (ja undskyld, men det mener jeg), for hvem mad bare skal smides i hovedet og kun er til, for at overleve. Elsker man mad, så kan man ikke andet end at blive glad i låget og næsten få en lille glædeståre frem, af at se folk med stor passion og forståelse for madkunsten. Lækkersulten, kan jeg i hvert fald love dig for du bliver. Tror næsten man kunne bruge filmen som en form for propaganda video, til at få folk til at bruge flere penge på gode restaurantbesøg og købe nogle ordentlige råvarer – samt begynde at lave mere spændende mad. Tror godt danskerne kunne bruge dét til noget!
Efter man har set filmen, er man næsten som hypnotiseret i trangen efter lækkert mad, og man får lyst til at smide pengene efter søpindsvin, due med karl johansvampe og blomkålsis.

Skuespil
Også i karakterens udtryk gør temaet med mad igennem. Følelserne kommer frem igennem maden og madlavningen. Der er vrede igennem den måde de snitter og hakker på, der er forsoning igennem fælles madlavning, der er kærlighed og lykke igennem smag og nydelse af fantastisk mad og når de fornærmer hinanden, så gøres det ved at fornærme de forskellige madkulturer. Det er et fedt filmsprog, som udnytter maden og gør den til kunsten i filmen.

Filmen består af franske og indiske roller, og de fleste af skuespillerne er ikke helt kendte. Jeg kendte kun én i forvejen, og det var virkelig befriende at se en film med nye ansigter. Især når skuespilpræstationerne er i god stand, er det utrolig spændende at gå på opdagelse i de nye talenter.

Anmeldelse af 'Hundredefodsrejsen' på filmpuls.dk

De to overhoveder, Papa og Madame Mallory, er to meget markante og højrøstede personer. Begge med utrolig meget passion, og masser af stolthed. Helen Mirren er fantastisk i rollen som Madame Mallory. Det er en stor karakter som fylder meget og som hun fanger fantastisk.
Papa bliver spillet af Oma Puri, en meget erfaring indisk skuespiller. Han virker som en utrolig dejlig mand, og giver rigtig meget godt til rollen. Han er meget troværdig og har en dejlig udstråling. Man kan ikke andet end virkelig holde af rollen Papa, som går til de mange udfordringer med en stor seriøsitet, men også masser af humor, mod og godhed.

Hassan gennemgår en stor udvikling igennem filmen. Han er en virkelig dejlig karakter, som har en utrolig åbenhed og ydmyghed, som gør at man ikke kan andet end at holde af ham – også hans smule naive karakter og meget rolige personlighed gør at man simpelthen bare falder for ham fra starten af – og holder af ham hele vejen igennem, på trods af den udvikling han går igennem. I den sidste scene i filmen, spørger Hassans bror “when did you become this good looking?”, det fede er, at det samme tænker jeg. Ret realistisk og ubemærket har Hassan ændret sig. Både karaktermæssigt, men også de meget små detaljer ren udseende mæssigt – respekt til filmens make-up og kostume afdeling, og Manish Dayals udstråling.
Det er nemlige amerikanske Manish Dayal som har fået rollen som Hassan. Han har ikke været med i noget helt så bemærkelsesværdige, på listen er bl.a. ‘Troldmandens lærling’ og tv-serien ‘90210’ fra 2011. Dayal er meget charmende og overbevisende i sin rolle som Hassan. Jeg føler virkelig, at han besidder denne ro og åbenhed, hvilket gør det let at identificere sig med rollen han fremviser

Anmeldelse af 'Hundredefodsrejsen' på filmpuls.dk

Charlotte Le Bon spiller en fransk ung kvinde, som arbejder i Madame Mallorys køkken. Hun er en charmende skuespiller, og har en rigtig fin kemi med Manish Dayal. Hun er langt fra mit lyspunkt i filmen, og til tider irriterer karakteren mig også – men hun er virkelig en rigtig realistisk og selvstændig kvinde.

Føler mig virkelig investeret i personerne, de er simpelthen så søde og karakteristiske og man ender med at elske dem alle. Det tydeligt at filmen er filmatiseret fra en bog. Fx Hassans søskende får okay med replikker og er ofte til stede – men får stadig ikke nok skærmplads til man rigtig lærer dem at kende – man kan tydeligt mærke, at det ikke er simple karaktere, de har meget at byde på, og har haft meget mere plads i bogen. Vi kommer desværre aldrig rigtig under huden på dem i filmen, det lidt ærgerligt.

Visuelt
’Hundredefodsrejsen’ er filmet i Saint-Antonin-Noble-Val i Sydfrankrig, en rigtig fin gammel by, og i filmen ser vi flotte gamle bygninger, franske fortovscafeer og overdådige markeder med alle tænkelige råvarer. Filmen folder sig ud i et fantastisk fransk landskab, med cykelture i flotte grønne skove, bakkede landskab og piknik ved skinnende små søer. Det visuelle er i top klasse og man får virkelig lyst til bare at stikke af fra det hele, og tilbringe en sommer i dette franske landskab. Der er også nogle ret fantastiske fugleperspektiv billeder, især af de to restauranter, som ligger på hver deres side af en lille landevej.
Men bedst af alt, er de fantastiske madbilleder. Selvfølgelig fra de før nævnte lækre markeder, men også fra de to køkkener, med tilberedning af de farverige og smukke madretter. Det fremstilles meget på samme måde, som jeg husker det blev gjordt i ’Chocolat’, med mangel på et pænere ord, kan jeg kun kalde det for madporno. En masse dejlige og utrolig smukke nærbilleder, som får munden til at løbe i vand.

Anmeldelse af 'Hundredefodsrejsen' på filmpuls.dk

Der bliver brugt rigtig god sammenligning, med masser af parallelklipning, mellem det franske og indiske køkken. Bl.a. en ret så fed scene, hvor der hele tiden klippes mellem kokkene i hver køkken, som hakker og snitter med meget vrede – det er som om de slås igennem deres madlavning.

Musik og Lydbillede
Meget af musikken er med indisk lyd, hvilket er et must og fungerer rigtig godt. Èn sang faldt jeg bare for omgående, den var på indisk med en smule rocklyd over sig, og havde en seriøst fed rytme (nu kan jeg ikke finde den). Den indiske musik mindede mig lidt om den der var i ‘Slumdog Millionaire’, som har et genialt soundtrack. Der var selvfølgelig også en række franske sange, og i det hele taget også mange stille og rolige af slagsen. Nu når jeg sidder og hører soundtracket igennem efter at have set filmen, er der nogle utrolig smukke sange. Klart værd at give noget opmærksomhed.  Jeg har forelsket mig lidt i den her sang: