Remember who the real enemy is – Av ja den er svær!

Filmanmeldelse: The Hunger Games: Catching Fire - Filmpuls

sci-fi Læs

Skrevet den 20 november, 2013 | af David Lohmann

0

Filmanmeldelse: The Hunger Games: Catching Fire

Remember who the real enemy is – Av ja den er svær!

Historie

The Hunger Games: Catching Fire begynder, da Katnis Everdeen (Jennifer Lawrence) og hendes medkombattant, Peeta Mellark (Josh Hutcherson), overraskende begge vender hjem i live efter sammen at have vundet de 74. årlige Hunger Games.

Filmanmeldelse af Hunger Games 2 med Jennifer Lawrence.

De skal nu – som en del af sejren – endnu en gang forlade familie og venner for at tage på den omfattende ´Sejrstur´ til de øvrige 11 distrikter i det vidstrakte Panem. Men efterhånden som rejsen skrider frem, fornemmer Katniss og Peeta begge, at modstanden mod Panems totalitære styre ulmer. Den iskoldt og utroligt manipulerende Præsident Snow (Donald Sutherland) er allerede i gang med at forberede de 75. Hunger Games i en helt ny og tvistet version. Denne gang skal det være udelukkende med deltagelse af tidligere vindere af konkurrencen og dermed også Katniss og Peeta. Således er deres værste mareridt endnu gang vendt tilbage, værre end nogensinde.

Bygget op ligesom Battle Royale hvor teenagere bekæmper hinanden til døden, formår instruktør Francis Lawrence at skabe et dystopisk univers, hvor der hvert sekund bliver skruet op for spændingen. Manden, som gav os ´I am Legend´ med Will Smith formår at give universet en troværdighed i en ellers computerskabt verden. Filmen igennem opstår der en række spektakulære optrin i form af action og kampscener. De er minimalistisk orkestreret og vidner om et godt håndværk. Yderst effektfuldt og passer i stilen.

Filmanmeldelse af Hunger Games 2

Det er svært forståligt for mig at en film som Hunger Games: Catching Fire handler om revolution, og om at ofre sig for dem man holder af, ikke viser blod. Hvor man i Battle Royale viste det for at skabe en kommentar til den moralske fordærvede verden, fravælger man i The Hunger Games: Catching Fire netop dette. Det virker, som om man fejlagtigt undlader at vise dødskampens realiteter ved at pakke den ind i en skal af popcornsunderholdning under påskud af, at skulle tække publikum. Jeg savnede i hvert fald det ekstra lag at forstå at smerte ikke bare visualiseres igennem et skrig eller lyden af et slag, men også at se hvor skrøbelige mennesker er.

Hunger Games: Catching Fire filmanmeldelse

Filmen, der i sin første udgave slog den oprindelige Twilight film med mere 300 Mio. dollars har, også denne gang lagt vægt på at intimiteten er fravalgt. Ligesom med blod, forekommer det mig pure underligt at selvom målgruppen er teenagere, så er der ingen tegn på et hint af erotik. Mormonforfatteren Suzanne Collins formår, da også at lade Katniss og Peeta blive gift uden så meget som at have set hinanden nøgne. Smart stunt, men også lidt kedeligt. For mig, der også har læst bøgerne, følger den stilen og handlingen ganske pænt. Med andre ord, man bliver ikke overrasket over filmen, som er godt skruet sammen på trods af et mindre godt oplæg.

Skuespil

Jennifer Lawrence, er sin generations mest bemærkelsesværdige skuespillerinde. Hun har som den yngste vundet en Oscar for bedste hovedrolle i Silver Linings Playbook. Hun spiller troværdigt, som en ung kvinde, der tager kampen op imod en snu og intelligent tyran. Men dog, er hun ikke et sekund i tvivl om at hun har svært ved at fatte, hvad der sker omkring hende. Godt spillet og dog med en vis form for autopilot på hele karakteren. Der er ingen tvivl om at forlægget til filmen, har manglet for Jennifer at kunne vise flere dybder af sin karakter – det er synd, da denne biografgænger ikke er i tvivl om hendes evner.

Filmpuls' anmeldelse af Hunger Games 2: Catching Fire.

Det er en stjernespækket række af skuespillere, der befolker filmen. Donald Sutherland, spiller godt som den rolige men effektive Præsident Snow. Han viser en Præsident der til fulde ved, hvor spinkelt et grundlag hans magt hviler på – og han ved det kan eksplodere hvert øjeblik, det skal være. Phillip Seymour Hoffman, Stanley Tucci samt Woody Harrelson er nok de mest kendte skuespillere vi umiddelbart kender. Men jeg bør nævne Stanley Tuccis Caesar Flickerman. En TV vært for legene, spiller fremragende som en krydsning mellem Otto Leisner på stoffer og en stor hvid haj.

Visuelt

Hunger Games 2 filmanmeldelse.

Filmens visuelle side er til gengæld ekstremt flot og dog med en vis nedtoning af hele sci-fi delen. Vi ser store landskaber og ser slummen i distrikterne. Balancen mellem sci-fi og drama passer fint. Denne dystopiske action film formår at skabe realistiske billeder i en verden der er computerskabt. Læg især mærke til de kødædende aber og den giftige tåge. Det er som taget ud af bogen og hvordan jeg havde forestillet mig det skulle have set ud. Flot lavet og uden at der går for meget CGI i den.

Musik og lydbillede

Musikken er, hvis nogen skulle være i tvivl bl.a. skrevet af Cold Play, der stikker hovedet frem med titelsangen til Catching Fire. Generelt viser musikken sig at passe fint og som i første udgave af The Hunger Games, så spiller musikken en relevant rolle. Godt skruet sammen og passende med et dystert og dejligt faretruende bagtæppe af lyde.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: The Hunger Games: Catching Fire David Lohmann

The Hunger Games: Catching Fire - premiere d. 20. November 2013

Historie
Musik og lydbillede
Skuespil
Visuelt

Kort fortalt: Filmen følger trop i forhold til bogen og viser Katnis videre færd ud i en revolution imod Snow og Capitol. Desværre er oplægget til filmen lidt for ensidigt og det gør det svært for skuespillerne at arbejde med deres karaktere. Det ses.

3.3


User Rating: 3.5 (2 vurderinger)


Om skribenten

Alt hvad Christopher Nolan rører ved, er sublimt og mener at Tom Hardy er det største talent siden Leonardo DiCaprio.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑