Filmanmeldelse: Homefront

Sofa-faktor

Har du set én Jason Statham film, ja så er der ikke nogen overraskelser i ‘Homefront’. Det er en typisk Jason Statham action style film, som selvfølgelig indeholder nogle fede kampscener. Men det er Sylvester Stallone, der står bag manuskriptet, og det er bestemt en af Jason Stathams bedre film som hovedrolleindehaver over de seneste år, og den kredit må nok tilskrives Sylvester Stallone og instruktøren Gary Fleder.

Kort fortalt handler ‘Homefront’ om den tidligere narko betjent Phil Broker (Jason Statham), der flytter til en lille by med sin datter. Phil Broker søger ro efter han har trukket sig tilbage fra narkopolitiet efter en aktion der ender galt. No surprise – Phil Broker får heller ikke fred i den lille by, hvor han hurtigt kommer i klammeri med den lokale meth bande.

‘Homefront’ er bestemt en god tømmermands film, hvor du kan læne dig tilbage i sofaen og blive underholdt af god gammeldags action! Filmen formår endda også at blive forholdsvis liiidt spændende, til trods for genren. Datteren Maddy (Izabela Vidovic) til Phil Broker er værd at fremhæve, da hun har stor andel i, at jeg køber præmissen, og det ikke kun bliver kedelig tom action. Det er også en af Jason Stathams bedre roller, hvor han viser en snert af følelser.

Extra materiale

‘Homefront’ på Dvd/Blu-ray indeholder lidt extra materiale i form af deleted scenes samt hvor de involverede (inkl. Sylvester Stallone) fortæller lidt om historien i filmen samt et fokus på “skurken” Gator (James Franco). Jeg synes ikke rigtig, at extra materialet tilbyder så meget, da det er lidt aller en trailer med lidt kommentar input fra skuespillerne og Sly.