Denne dag i filmhistorien: 1. december

Så er det første dag i december, hvilket betyder at Filmpuls’ julekalender starter. Hver dag vil vi poste en artikel om hvilke filmrelaterede begivenheder, der fandt sted på denne specifikke dag. Vi starter selvfølgelig ud med d. 1 december:

December er for mange en travl måned med mange gøremål, men der er også plads til hygge foran TV’et med familien. I Danmark er der i de fleste husstande tradition for at se julekalender, og det er i dag d. 1 december 55 år siden at den første danske julekalender blev vist i TV’et. Julekalenderen hed ‘ Historier fra hele verden’ og blev vist på DR. Danmark var inspireret af Sverige, der har sendt julekalender siden 1960.Episoderne varede hver 10 minutter og blev fremført af dukker, som besøgte forskellige kontinenter blandt andet Sydamerika. Den sidste episode blev vist d. 23 december i stedet for d. 24 december, som man gør nu. Selve julekalenderen handlede ikke specielt meget om jul.

I dag er der premiere på nye julekalendere. DR Ramasjang viser’ ’Ramajetternes Jul’, DR Ultra viser ‘Klassen’ og DR1 viser den norske julekalender ‘Snefald’. TV2 viser ‘Tinkas juleeventyr’ og TV2 Charlie genudsender ‘ The Julekalender’

Hvis vi skal kigge ud over landets grænser havde “The Return of the King”, som er den tredje og sidste film i Ringenes Herre-trilogien premiere i New Zealand d. 1 december 2003. Filmen vandt 11 Oscar-statuetter til Oscar-uddelingen i 2004.

En anden nævneværdige begivenhed er Woody Allens fødselsdag. Han blev født d. 1 december 1935 og er nu en af verdens mest anerkendte instruktører. Hans seneste film ‘Wonder Wheel’ har  pudsigt nok premiere i USA her i dag d. 1 december.  Filmen har dansk premiere d. 25 december.

Kilder: DR, onthisday.com, IMDB