Denne filmanmelder har aldrig været den store Pokémon-fan. Hverken de gamle tegnefilm eller hypen om Pokémon Go har formået at fange min interesse. Derfor har jeg iført mig min Tweed hat og har med en u-nostalgisk lup for øjet, været inde og se Detective Pikachu, den første live-action film i den omfattende Pokémon franchise.
Historie
Detective Pikachu bygger på Nintendospillet af samme navn og tager os ind i en verden, hvor mennesker og pokémons lever side om side i al fordragelighed. Især et sted har man taget partnerskabet mellem menneske og pokémon til det næste niveau, nemlig Ryme City. Det er denne by vores hovedperson, Tim Goodman, spillet af Justice Smith, må tage til, efter han får nyheden om at hans politifar er omkommet i en ulykke.
Her møder han sin fars pokémon-makker, Pikachu. Denne pokémon er ikke som andre pokémons. Han går først og fremmest med hat, dernæst er han storforbruger af kaffe og er opsat på at spille detektiv. For det andet kan Tim forstår alt hvad han siger og omvendt. Men det mystiske stopper ikke her og sammen teamer Pica og Tim op for at komme til bunds i mysteriet, der omgærder farens død.
Plottet er fint, en detektivhistorie efter alle kunstens regler med spor der skal følges, farer der skal overkommes og pokémoner der skal udspørges.
Der er naturligvis en ond skurk med nedrige planer, en smuk journalist og visuel flot action, men det er klart universet, der her skaber en vellykket film. Pokémonerne er nuttede, sjove og ikke endvidere kloge, men de har charme og er helt og aldeles deres egne. Dette skaber et unikt, sjovt og bizart miljø, med en verden, der er meget lig vores, bare med den detalje at den også er beboet af pokémons, noget der er lige så normalt for indbyggeren i Ryme City som fugle og hunde er for os.
Som sagt er det dette aspekt der gør filmen værd at se og det mener jeg med den største respekt, for dette er ikke en dårlig film på nogen måde. Så længe der er masser af pokémoner.
Skuespil
Det er desværre skuespillet, der gør at jeg ikke er helt op at ringe over Detective Pikachu. Ryan Reynolds gør et hæderligt stykke arbejde som Detective Pikachu. Han bidrager med masser af humor og en lethed, som giver associationer til Deadpool (selvfølgelig uden den overdrevne beskidte mund og hang til mord). Jeg må derimod pege en bebrejdende finger mod Justice Smith. Jeg synes det er tydeligt at han er en forholdsvis ny skuespiller og hans manglende erfaring kommer, efter min mening til udtryk. Jeg anerkender naturligvis det svære arbejde, der ligger i at skulle spille skuespil omgivet af grønne puder og green screens, men hans manglende karisma og charme ødelægger beklageligvis en duo, som kunne have været rigtig god.
For at være helt ærlig, virker de menneskelige karakter som om de er lidt dovent skrevet. Pokémonerne fungerer så godt og hvis bare der var blevet lagt lidt mere energi i de menneskelige karakterer og deres samspil med disse pokémons, kunne de have skabt en helt speciel film.
Visuelt
Visuelt set er der ikke en finger at sætte på Detective Pikachu. CGI’en virker. Action scenerne er vellavede og nervepirrende, men igen er det pokémonerne, der løber med prisen. De fungerer bare! De er troværdige, har god mimik og er nuttede, men uden at være for nuttede (nogle af dem er direkte forstyrrende at kigge på). Filmen formår at opbygge en storby og generelt en verden, der er visuelt behagelig at kigge på. Ryme City er en hektisk storby, der kan sammenlignes med en hybrid mellem New York og Tokyo. Den emmer af atmosfære og der er få skud i byen, hvor der ikke er en eller flere farverige pokémons i billedet, der bidrager til et overordnet spændende visuelt udtryk.
Musik og lydbillede
Detective Pikachu inviterer dig ind i en verden, der er bizar, visuelt flot og med masser af atmosfære. Og her følger lydsiden op på en rigtig fin måde. Den holder stemningen og brugen af elektronisk pop er perfekt til en verden der er indbegrebet af popkultur.
Foto copyright: Warner Brothers