Efter at have vundet krystalbjørnen ved Berlin Film Festival i 2014 er Sophie Hyde en af Australiens mest populære kvindelige instruktører. Hun er nu klar med en ny film ved navn “Animals”, der blev vist på Sundance Film Festival London 2019. I denne anledning fik vi lov til at interviewe hende.
“Animals” handler om Laura og Tyler, der er begge ved at fylde tredive. Efter 10 års venskab er de to veninder og roommates uadskillelige, og deres liv har ikke forandret sig, siden de mødtes. De fester natten lang, og om dagen arbejder Laura på en roman, hun ikke kan færdiggøre. Da Laura får en kæreste, føler Tyler sig forladt, og deres venskab sættes på en prøve. Filmen er baseret på bogen ved samme navn af Emma Jane Unsworth. Holliday Grainger spiller karakteren Laura, og Alia Shawkat spiller Tyler.
Hvad var meningen med at lave denne film?
Jeg elsker det spørgsmål, for der er altid en mening. Den mest tydelige er selvfølgelig at underholde ens publikum. Der er altid en grund til at lave en film til det store lærred, og en af mine er, at lave film som folk normalt ikke får muligheden for at se. Mine historier skal gerne virke familiære. Jeg vil give folk muligheden for at gå i en anden persons sko for en stund og opleve, hvordan livet er for andre. Da jeg læste bogen, følte jeg ikke, at jeg havde set karaktererne før, selvom de virker familiære, og det fik mig til at undre over, hvorfor jeg ikke så disse karakterer i film. Jeg vil gerne fortælle en historie, der er realistisk, og som ikke nødvendigvis ender godt. Karakterenes ønsker og drifter er i konflikt med hinanden, og derfor er deres venskab på den ene side fantastisk men også problematisk. Disse ting er interessante for mig og dybest set meningen med filmen: at give folk muligheden for at føle, at de ser nået familiært men samtidig nyt.
Filmen foregår i Dublin, hvorfor ikke i for eksempel London?
Filmen er baseret på bogen ved samme navn, og i bogen foregår den i Manchester. Mange storbyer i verden vil passe historien, men jeg så den dog ikke foregå i London, kun byer som Dublin, Manchester eller Melbourne. Der er meget specifikke byer, der udstråler den vibe, som jeg ønskede. Da vi besluttede os for at rykke handlingen til Dublin, var det vigtigt at ændre de nødvendige aspekter, så den passede byen. Dublin er en fed by at filme i, der er poesi på hvert et gadehjørne. Deres pubkultur er en vigtig del af byen, hvilket passer med handlingen. Derudover er det bare en smuk by.
Hvordan er det at være en kvindelig instruktør i disse tider?
Det er dejligt, at jeg har muligheden for at lave film. Det er hårdt og især hårdt at få film instrueret af kvindelige instruktører finansieret. Jeg har tit siddet med folk, der har sagt, at de investerede i en film lavet af en kvinde for fem år siden, og det gik ikke finansielt godt for den film, så derfor vil de ikke investere i min. Det er utrolig stødende. Mange tror, at der allerede er forandret en masse, men sådan er virkeligheden ikke. Jeg er så heldig at arbejde med folk, der støtter mig 100% i det jeg laver, samtidig med at de udfordrer mig. Det er svært at stå op hver morgen og fortælle en selv, at ens stemme fortjener at blive hørt. Vi er nødt til at finde en måde at støtte de filmfolk, der ikke har det samme netværk som jeg, så vi kan sikre at deres stemmer og meninger bliver hørt. Jeg har ikke svaret, men jeg vil elske at se film fra nye talenter.
Var det svært at opbygge et venskab med skuespillerne? og brugte de deres egne følelser og oplevelser til at forme deres karakterer?
Vi har alle præget og puttet en stor del af vores personlighed ind i filmen. Helt fra Emma, der først skrev romanen og til at alle vi andre blev involveret. Vi føler næsten, at vi er karaktererne. Nogle dage føler jeg mig meget som Laura og andre dage som Tyler. Vi kan genkende de personlighedstræk ved os selv. I forhold til feminisme så føler jeg mig meget ligesom Tyler: vi er så distraheret i vores hverdag, at vi ikke helt ser, hvad der faktisk foregår omkring os. Tyler er en fantastisk karakter, fordi alt hun siger er sandt, men hun gør ikke rigtig noget ved det.
Det er ikke hende, der står forrest for at ændre verden. Det er ofte svært at finde ud af, hvad vi gerne vil. Historien er primært om frihed, og hvor man finder frihed. Vi har det med at tvivle vores valg, og stille spørgsmål til hvad vi bør gøre. Jeg ved ikke engang hvad jeg vil have til morgenmad, da slet ikke hvad jeg vil resten af mit liv. Alle involverede havde en stor trang til at fortælle historien. Det eneste negative ved filmen var at få den finansieret og ud til et publikum.
Filmen er meget åben og ærlig, noget som folk kan relatere sig selv til. Skuespillerne måtte skulle være meget rå og ærlige, var det svært for dem og dig?
Det var meget vigtig for mig, at alle var åbne og hudløs ærlige. Man er meget blottet som instruktør, og jeg tror, det er endnu værre for skuespillere. Jeg er altid så imponeret over skuespillere og deres evne til at være åbne og få følelserne ud på skærmen. Den åbenhed er altid noget, jeg kigger efter i en skuespiller. Holliday og Alia var åbne og ærlige, hvilket var fantastisk. Selv i en karakter som Tyler skal man kunne se usikkerheden. Vi snakkede meget sammen om karaktererne og deres følelser. Jeg tror også på, at det gav skuespillerne noget personligt at lave filmen.