En kort serieanmeldelse: ‘Batman: The Animated Series’

Sofa-faktor

Det er efterhånden længe siden, at vi her på Filmpuls har anmeldt en ny eller nyere udgivelse af en film eller serie på det fysiske marked. Men, ikke desto mindre, så føler denne skribent at man er nød til at nævne denne udgivelse.

For ’Batman: The Animated Series’, der fornyelig blev udgivet på blu-ray i denne lækre boks, er simpelthen noget man som samler BØR EJE, uden at stille særlig mange spørgsmåls tegn. Okay, med mindre man kun er til polske kunstfilm fra før Berlin-Muren faldt, så kan det godt være, at du allerede nu bare skal droppe med at læse videre. For i dette box-set indeholde alle episoder fra serien, plus to film, heriblandt den mesterlige, ’Batman: Mask of the Phantasm’.

Denne serie er for alle fans af tegneserier, eventyr, action og ikke mindst Batman. Både børn og voksne kan se med, dog så vil jeg anbefale ikke at lade dem under 7 år til at se serien. Det kan den være for voldsom til. Denne skønne serier er en del af mange nørder og filmglade folks barndom. Personligt, så kunne jeg ikke vente med at se en ny episode, når den blev vist i ’Snurre Snups Søndagsklub’ med Bubber som vært.

’Batman: The Animated Series’, er bestemt ikke en eller anden latterlig gimmick. Nej, der bliver leget med mange tematikker og tonen er meget mørk, hvilket var meget usædvanligt for tegneserie-shows dengang. Flere har også kåret dette som den bedste animerede tv-serier nogensinde, og det er meget forståeligt ved selvsyn. Stemmerne er fantastiske, især Kevin Conroy som Batman/Bruce Wayne og Mark Hamill (kendt fra ’Star Wars’), som er komplet manisk som Jokeren. Musikken er optaget med et rigtigt orkester, og generelt så føles hver episode som en lille film.

Ekstramateriale

Der er ikke noget at klage over på dette felt! Masser af kommentarspor, og små som store dokumentarer om hvordan serien blev skabt og sat sammen. Det hele ser og føles bare blændende godt, og når du først er begyndt på at afspille det første afsnit, så kan man ikke lade være med bare at se mere og mere.

 

Copyright: Warner Bros. / DC