En af de mest succesfulde film de seneste år, ‘JOKER’, landede i de danske biografer for præcis 2 år siden, og med et worldwide billetsalg på ligeknap 1,1 milliard dollars er spørgsmålet om en mulig efterfølger populær på de sociale medier.
Titelindehaver, Joaquin Phoenix, er også usikker på om hvorvidt en efterfølger kunne blive en realitet. Han fortæller “Der er flere veje at gå med figuren, men om vi rent faktisk gør det. Det ved jeg ikke”.
Om Joaquin Phoenix rent faktisk har lyst til at være en del af en efterfølger er ikke til at vide. Han har før udtalt at han normalt ikke ser sig selv i den her slags film, og kalder det et mirakel at han endte med at takke ja til rollen som Batmans nemesis, Jokeren.
Flere rygter går på at filmstudiet Warner Brothers allerede har givet instruktøren, Todd Phillips, en efterfølger grøntlys, men hvis man spørger instruktøren selv, så handler det om timing og den rigtige historie.
‘JOKER 2’ har endnu ikke nogen premieredato.