Film der aldrig nåede lærredet

Vi hører kun om succeserne og fiaskoerne. Men aldrig om de potentielle succeser eller fiaskoer, der aldrig nåede filmlærredet.

Filmpuls er dykket ned i arkiverne og har udvalgt opgivne filmprojekter fra forskellige tidsperioder, hvor det er fælles for dem, at forventningerne har været høje – og skuffelsen over deres kuldsejlen ligeså.

“Dune”

I 1974 igangsatte filmproducenten Alejandro Jodorowsky en storstilet filmatisering af Frank Herbert’s sci-fi roman ‘Dune’, men efter to års forberedelse og prøvefilmning, blev filmen opgivet. En ny dokumentar viser hvor storstilet Jodorwsky’s ‘Dune’ ville have været hvis projektet var blevet realiseret – særligt sammenholdt med David Lunch’s version af ‘Dune’ fra 1984.

Dune, Jodorwsky

 

“All American Massacre”

Den berømte og berygtede “The Texas Chainsaw Massacre” kender de fleste. Det er dog de færreste, som kender til dens spin-off. Med god grund. Den er nemlig aldrig blevet vist. Spin-off’en er produceret af William Hooper (søn af Tope Hooper, der instruerede de to originale “Texas Chain Massacre”), men udgivelsesdatoen forbliver uofficiel. Fans kan dog besøge websitet for “All American Massacre” og give en donation – og håbe på, at filmen på et tidspunkt vil blive efterbehandlet og udgivet.

“Something’s Got to Give”

Filmen er givetvis en af Hollywoods mest omtalte ufærdige film i filmhistorien. Den skulle efter sigende have været et let komedie produceret af George Cukor, med uddødelige skuespillere såsom Marilyn Monroe, Dean Martin og Cyd Charisse i hovedrollerne. Monroe havde netop undergået en plastikkirurgisk operation og havde tabt sig voldsomt. Resultatet var, at hun allerede den første dag måtte forlade produktionen som følge af en alvorlig infektion i forbindelse med den forudgående operation. Det samme gentog sig dagene herefter, indtil filmen blev en økonomisk katastrofe på grund af den konstante udsættelse. Monroe blev derfor fyret og filmen afbrudt. Monroes tilstand blev siden forværret og afgik ved døden senere samme år (1962). I nedenstående videoklip kan du se et klip fra filmen – den del, som rent faktisk blev færdig!

 

“Napoleon”

Stanley Kubrick kastede sig i 1969 ud i en film om Napoleon Bonaparte, som skulle beskrive personen bag datidens europæiske stormagt. Kubrick lagde sit hjerteblod i filmen, men da filmen allerede før start blev spået til langt at overskride budgettet og samtidig blev beskyldt for at fordreje historien, stoppede MGM projektet. Nu har Steven Spielberg så – heldigvis for os – igangsat en miniserie om Napoleon med inspiration fra netop Kubricks originale screenplay.

 

Napoleon, Kubrick

 

“Kaleidoschope”

Den siges, at være Hitchcocks ‘darkest movie’ fra 1971. Selv Hitchcock var bekymret for, om visse scener ville være for skræmmende for publikum. Filmen skulle have omhandlet en bodybuilder, der bag den perfekte overflade var voldstægtsmand og seriemorder. Hitchcock havde planlagt at anvende – på tiden tid – eksperimentelle filmiske metoder såsom naturligt lys og håndholdt kameraføring. Filmen skulle desuden have været fortalt udelukkende fra morderens perspektiv (host, Dexter!). Desværre stoppede MCA studios filmproduktionen, fordi hovedrollen var for voldsom.

hitchcock

 

“Unlawful Killing”

I 2012 blev dokumentaren ‘Unlawful Killing’ færdiggjort. Dokumentaren skabte et røre udenfor Cannes Film Festival – men der aldrig blevet vist i Amerika –  da den antyder, at ‘dark forces’ i England skulle have haft en indflydelse på prinsesse Dianas død. Rygter siger, at dokumentaren er finansieret af  Mohamed Al Fayed, hvis søn, Dodi Fayed, døde sammen med Diana i 1997.

 

“Megalopolis”

Som mange andre store amerikanske film, skulle Megalopolis tage udgangspunkt i en futuristisk New York City. Den var spået til at blive en af årets største film. Casting og testshoots var allerede foretaget, og rollelisten indeholdt navne som Nicolas Cage, Russell Crowe, Robert de Niro, Paul Newman og Kevin Spacy. Men så indtræf 9/11. Pga. sammenfaldet mellem by, filmens plot og tragedien (og, siger rygter, økonomisk bankerot hos filmdistributøren), valgte instruktøren Francis Coppola at stoppe filmproduktionen øjeblikkeligt.

coppola, megalopolis

 

“Don’s Plum”

Før DiCaprio og Maguire blev store navne på filmscenen, deltog de begge i ‘Don’s Plum’ – et improvisatorisk, sort-hvid drama. Filmen blev lanceret i 2001, men er aldrig blevet vist i Amerika. Rygter siger, at DiCaprio og Maguire har forsøgt at holde den tilbage, så de amerikanske fans ikke får et anerledes (skuffende) indtryk af de to stjerner.

“Gladiator 2”

Efter ‘Gladiator’ florerede der en tid rygter om en kommende to’er – en forløber eller efterfølger til Gladiator. Rygterne forstummes, men blev genoplivet i 2009, hvor Nick Cave skrev et udkast til et manuskript til en ‘Gladiator 2’, hvor Maximus ville blive reinkarneret af guderne, beskyttet af de kristne i Rom, og herfra transporteret til andre tidsperioder såsom Anden Verdenskrig, Vietnamkrigen og samtidens Pentagon. Måske meget godt, at den film aldrig blev realiseret …

Gladiator 2, Nick Cave

 

“Superman Lives”

Nicholas Cage som Superman. Oh yes. Du læste rigtigt. Det var nemlig planen i 1990’erne, hvor ‘Superman Lives’ lå i støbeformen. I filmen skulle Superman have været dræbt af en alien-supercomputer, for siden at genopstå via Eradicator. Ideen blev dog lagt i graven før den fik vinger. Måske på grund af den lidt for store sammenlignelighed mellem Jesus’ og Supermans livsfortælling. Eller måske blot på grund af tanken om Cage som Superman. Overvej selv.

Superman, nicholas cage

 

“Dark Blood”

River Phoenix spiller Boy i filmen ‘Dark Blood’ fra 1993, der dog aldrig er blevet vist på filmlærredet, idet filmens 19-årige hovedrolle afgik ved døden inden udgivelsen af filmen. ‘Dark Blood’ har derfor været på ‘on hold’ lige siden. Men – heldigt for os – har produceren George Sluizer nu annonceret, at han vil bringe filmen ud til publikum på en fremtidig filmfestival.

 

“Uncle Tom’s Fairy Tales”

Filmen, der omhandlede en hvid mand, som går på anklagebænken for at have voldtaget en sort kvinde, blev produceret i 1968, men nåede aldrig til biograferne. Årsagen siges at være, at hovedrollen Richard Pryors kone klagede over, at han være mere fokuseret på filmen end på hende, hvorfor hun destruerede kopierne af filmen. Men i 2005 dukkede enkelte scener fra filmen mirakuløst op – konen havde altså ikke formået at ødelægge kopierne – og Pryor blev hædret med Directors Guild of America. Selv den dag i dag, verserer der en strid mellem Pryors ekskone og hans datter mht. ejerskabet af filmrettighederne.

uncle toms fairy tales

 

“The Man Who Killed Don Quixote”

Produceret af Terry Gilliam, skulle ‘The Man Who Killed Don Quixote’ (2000) have været den største Europæiske film nogensinde, med et budget på over 32 millioner dollars. Filmen skulle have været filmet i hele Europa, med Johnny Depp som Toby og Vanessa Paradis som hans elsker, samt Jean Rochefort som Quixote. Produktionen stoppede dog øjeblikkeligt, da Rochefort blev skadet, og ikke var i stand til at vende tilbage til produktionen. Der var kort tale om at genoplive ideen i 2009 med Michael Palin som Quixote og Johnny Depp ved hans side. Vi må vente og se!

 

Kender du til film, som vi har overset og burde stå på listen, så kommenter gerne!