Så er det igen blevet tid til at sidde ved ringhjørnet, for efter succesen med ‘Creed’, er det kun naturligt at en efterfølger måtte se dagens lys. Nu er spørgsmålet, om dette bliver den sidste omgang i ‘Rocky’-universet.
Historie
Denne gang bliver det personligt! For Adonis Creed (søn af Apollo Creed) står overfor hans mest personlige opgør, mens hans træner, Rocky Balboa, støder ind på gamle konflikter. For den næste modstander er ikke Hr. hvem som helst. Navnet er Viktor Drago, søn af Ivan Drago, der tilbage i tiden tog livet af Adonis’ far og Rockys gode ven. Men det er ikke kun en boksekamp, som spøger, men også selve livet ved siden af.
Denne skribent har altid været fan af ‘Rocky’-filmserien. Der er bare et eller anden lokkende ved at se to fightere gå til 
makronerne, som et par ny-moderne gladiatorer. Og hvad angår boksescenerne i ‘Creed II’, så er det bragende underholende, og godt sat sammen. Desværre, så er plottet ret gennemskueligt. Det er som om man har taget ‘Rocky’ II, III og IV i en blender, og erstattet 80’er musikken med moderne hip hop. Ja, der er momenter, som er en ren gave til os nostalgi-elskere, men der er cirka nul overraskelser oppe i ærmet.
Alligevel, så er filmen godt fortalt, og dialogerne er som sædvanlig i alle disse film, noget man kan beskrive som gode livscitater. For jeg har altid sagt, så er Rocky Balboa den bedste “life coach” der findes. Der er en snak om en fortsættelse til denne film, men jeg kan ikke forestille mig en bedre afslutning end denne. Der er ligesom at alle har afsluttet deres ark, både Adonis og Rocky, og endnu en film ville nok være en kvalitetsmæssig forringelse. Sylvester Stallone har udtalt, at dette bliver hans sidste omgang med karakteren der gjorde ham verdensberømt, og det er også et vemodigt farvel. I enden så er ‘Creed II’ en omgang hårdtslående underholdning, men den er ikke bedre end den forgående film, og så er den al for forudselig.
Skuespil
Michael B. Jordan beviser endnu engang, at han er én af Hollywoods nye store stjerner. Han spiller karakteren Adonis med en slags mere modenhed end i den forgående film, men det er også naturlig for hans karakters ark. Stallone er for sidste gang, Rocky, og man kan simpelthen ikke lade være med ikke at elske den gamle bokser, med det store hjerte og de kloge ord. Det svenske action-brød, som går under navnet Dolph Lundgren, ja han vender tilbage i rollen som Ivan Drago (fra ‘Rocky IV’). Lundgren er måske ikke Marlon Brando, men man kan mærke at hans karakters smerte og kærligheden til hans søn, selvom det ikke et normalt far-søn forhold. En som også er tilbage er danske Brigitte Nielsen (tidligere gift med Stallone), der har et par scener som Ivan Dragos ekskone Ludmilla.
Visuelt
Kramer Morgenthau er fotografen på projektet, der bestemt har et gloværdig cv. Sammen med instruktøren er der blevet skabt en ganske flot film, der virkelig skinner igennem ved træningsmontagerne og boksesekvenserne. Der bliver spildt både blod, sved og tårer i høj opløsning, og man prøver tydeligvis at være en tand mere spektakulær end de forgående film. Ingen tvivl om at dette er højt kvalitetsmæssigt håndværk.
Musik og lydbillede
Der er øjeblikke, hvor den traditionelle ‘Rocky’ musik brager lystigt i baggrunden, men hovedparten af filmens musiske side synes at være hip hop inspireret, hvilket ikke er til denne skribents smag. Indrømmet, jeg er mere til 80’er balladerne, men det hele handler om smag og behag. Lyddelen derimod er fantastisk, og hvert et bokseslag lyder som om, at det gør meget ondt, når slagende rammer.