Filmanmeldelse: Dawn Of The Planet Of The Apes

Sofa-faktor

Det er tid til flere abekatte-streger! Efter det overraskende solide reboot af den klassiske ‘Planet Of The Apes’-franchise, nemlig ‘Rise Of The Planet Of The Apes’ fra 2011, vender instruktør Matt Reeves tilbage med sin ambitiøse fortsættelse, ‘Dawn Of The Planet Of The Apes’ (that’s alot of apes), der finder sted 10 år efter hændelserne i ‘Rise’. En virus har udryddet det meste af menneskeligheden, og efterladt jorden i de genetisk udviklede aber’s varetægt. En gruppe overlevende begiver sig ind i San Francisco’s skove for at leve efter nye strøm-kilder, hvor de støder på en stamme af intelligente aber, ledet af Ceasar. Og som det altid sker når der er mennesker involveret, så går der ikke længe inden der bliver erklæret krig mellem de to racer.

‘Dawn Of The Planet Of The Apes’ er ren øjenguf, med helt fantastiske effekter, og CGI der rammer plet 99% af gangene. Aberne, som er skabt med motion-capture, virker fuldstændig levende, ægte og realistiske, både i bevægelser og mimik, hvilket til dels også skyldes de fascinerende præsentationer fra skuespillerne bag pixel-pelsen. At se en krigsscene mellem motion-capture aber og mennesker, er en af filmbranchen’s største tegn på hvor langt teknikken er kommet. Men, det visuelle er desværre ikke alt, og selvom ‘Dawn’ er teknisk imponerende, så når den altså ikke helt sine egne tårnhøje ambitioner. Historiens udvikling er smertefuld kliché fra start til slut – hver handling, hvert twist, hvert stykke dialog kan forudses fra kilometers afstand, hvilket lægger lidt af en dæmper på spændingen. De menneskelige karakterer er sympatiske, men ikke videre interessante (eneste undtagelse er Gary Oldman’s Dreyfus, hvis skærmtid er skamfuldt begrænset til det minimale), og Koba’s uundgåelige karakterudvikling er forbandet svagt skrevet og ikke specielt troværdig, i forhold til den første film. Slutningen falder også i den samme fælde som sidste år’s ‘Hobbitten: Dragen Smaug’s Ødemark’, ved at afslutte som et afsnit af en tv-serie – ikke den store konklusion, med en håndfuld karakterer’s skæbner uvisse, indtil vi får en 3’er. Den slags finale fungerer hvis man skal vente en uge på et nyt afsnit, men når der kan ende med at gå flere år inden vi ser endnu en film i franchisen, så føles det både frustrerende, provokerende og umådelig dovent.

‘Dawn Of The Planet Of The Apes’ lider under den haltende historie, der bliver en anelse for Disney-agtig, men selve filmens pacing er solidt, og den visuelle side er altså bare spektakulær. Castet gør deres bedste, med Jason Clarke, Keri Russell, og den altid fremragende Gary Oldman i front, men filmen tilhører endnu engang aberne, både karakter og præsentationsmæssigt. Toby Kebbell (sig mig, er det ikke Johnny Quid?) fortjener den største ros i rollen som Koba, og Andy Serkins er efterhånden blevet the go-to guy når det kommer til motion-capture, og han ved akkurat hvad han skal gøre – det er hans bedste præsentation siden gode, gamle Gollum. Hvis der nogensinde kommer en Oscar-kategori for motion-capture præsentationer, så vil det med garanti være Serkins der er startskuddet.

‘Dawn Of The Planet Of The Apes’ er plotmæssigt lidt af en skuffelse, men fortjener uden tvivl et par timer af din tid, især hvis ‘Rise’ var lige din kop kaffe latté, og effekterne er nok til at placere ‘Dawn’ i selskab med film som ‘Interstellar’ og ‘Guardians Of The Galaxy’ som nogle af de visuelt smukkeste blockbuster’s vi har set i 2014.

Ekstra materiale

‘Dawn Of The Planet Of The Apes’ er herhjemme udgivet på både DVD, Blu-Ray og 3D Blu-Ray.

Bemærk at ‘Andy Serkins: Rediscovering Caesar’, samt de fire billed-gallerier; ‘Concept Art’, ‘Characters’, ‘Costumes’ og ‘Props’ er de eneste features som er at finde på DVD-udgivelsen. På de to Blu-Ray udgivelser kan man bruge tid på begge overnævnte features, samt en håndfuld andre, blandt andet tre slettede scener, der til sammen sniger sig op på fire et halvt minut. Man går ikke glip af det store med de to første, men tredje scene ville have været klog at inkludere i den færdige film, da den ville have tilføjet lidt nuancer til Koba’s ringe karakterudvikling.

‘Journey To Dawn’ fokuserer på det at bygge en ny franchise, og førnævnte ‘Andy Serkins: Rediscovering Caesar’ omhandler Serkins’ arbejde, samt det at skabe filmens aber med motion-capture. Begge features varer omkring de 9 minutter, og giver en kort, men god indsigt ind i skabelsen af den nye franchise, samt Serkins’ imponerende præsentation. ‘Humans and Apes: The Cast of Dawn’ sniger sig op på næsten 18 minutter, og fungerer mere som en slags EPK, der giver en gennemgang af filmens plot, samt de forskellige karakterer’s rolle i historien. ‘The World Of Dawn’ giver et kvarter-langt kig på noget af filmens smukke design, skabelsen af lokationerne, både de ægte og de computerskabte, og er guf for lokations-fetichister (som mig selv), mens ‘The Ape Community’ har fokus på de pels-klædte karakterer og deres samfund, i omkring 10 minutter.

‘Move Like an Ape: An Artist’s Medium’, en af skivens mest interessante featuretter, kigger på filmens motion-capture, samt skabelsen af aberne, og skuespillernes arbejde bag, mens den spændende ‘Weta And Dawn’ fokuserer på Weta Digital, det ikoniske effekt-firma, og deres flotte arbejde på filmen. Hele 20 minutter bliver det til her, mens den 16 minutter lange, og lidt mindre lærerige ‘Fight For A New Dawn’ løfter maskingeværet, og viser os lidt om filmens kampscener.

Til sidst kan man vælge at se filmen med kommentar-spor af instruktøren, Matt Reeves, der giver et entusiastisk indsigt i skabelsen af hans ambitiøse historie, med både små anekdoter og massere af info om de tekniske aspekter.

Alt i alt, er denne Blu-Ray udgave af ‘Dawn Of The Planet Of The Apes’ en lækker lille pakke, med en god håndfuld interessante, men lidt overfladiske, bonusser, en sprød lydside, samt et klart og skarpt billede.