Filmpuls er taget ud i naturen sammen med en flok børn, der laver deres eget lille samfund med huler i Phie Ambos nye dokumentar.
Historie
I et samfund styret af ”skærmenes magt” så synes mange at have glemt hvad naturen har at byde på. Ikke mindst for børn og unge, der for det meste lever i virtuelle verdener med emojier og det at være på her og nu. Derfor har man på en overgroet byggegrund midt i hovedstaden, sat et eksperiment i gang. 47 børn er involveret, der i løbet at 10 uger skal være med i en demokratisk øvelse, hvor de basalt skal grundlægge et samfund op fra ingenting andet end moder natur som er omkring dem.
‘Genopdagelsen’ er sikkert en brandvarm succes, hvis man viste den for virkelig dedikerede børne- og unge-pædagoger og studerende i dette felt. Men som en dokumentar til en filmfestival, der kan skribenten simpelthen ikke se formålet med dens deltagelse. Som tidligere pædagog og lærerstuderende, så var det præcis sådanne slags film man så i timevis, hvor man så skulle ud i en dødkedelig omgang gruppesnak om “hvad man så fik ud af det”. Derudover så synes filmen ikke at have et tydeligt mål. Er det en kritik mod skærmkulturen? Er det en generelt kommentar til at vi alle er for lidt udenfor? Er det en film om hvordan man som pædagog kan opsætte aktiviteter ud i guds frie natur?
Man ser undervejs små konflikter mellem hulesamfundene, men de er igen opsat som om at man skal sidde i et undervisningslokale og analysere børns lege- og lærings mønstre. Hvad der kvalificerer dette som en spillefilm, det er svært at fatte. Og selvom det hele kun varer 75 minutter, så tænker man som almindelig tilskuer, at hvert dyrebareste minut kunne være brugt på noget andet. Heller ikke Jytte Abildstrøms (som fylder 85 i dag og tillykke med det) varme voice over stemme som Moder Natur kan redde filmen. Intentionerne er gode, men hold nu ferie, hvor er ’Genopdagelsen’ kedelig!
Visuelt
Filmen er visuel pæn at kigge på. Phie Ambos prøver at gøre filmen drømmeagtig visse steder, især scener med Abildstrøms stemme, hvor man ser naturen helt tæt på… nærmest lokkende til at udforske den. Der bruges visse steder droner til at få en visuelt overblik af mini-samfundet, men ellers er det et kamera som følger børnene og deres læring.
Musik og lydbillede
Igen så et Jytte Abildstrøm en hyggelig kvinde at hører på. Stemmen er lun og fungerer på sin vis som Moder Naturs stemme, men det kan ikke redde den samlede film. Musikken er meget standard for denne slags pædagogiske læringsvideoer.