Sofa-faktor
Trods mange mindeværdige begivenheder kun halvt inde i 2016, vil nok en af de største og mest længeventede være da Leonardo DiCaprio langt om længe kunne gå op på scenen i Hollywood’s Dolby Theater og hente sin Oscar – i hvert fald for os filmfans. Dermed døde måske verdens mest legendariske meme (RIP, du vil blive savnet!) og DiCaprio kunne endelig kalde sig Oscar-vinder, takket være den 156 minutter lange naturdokumentar ‘The Revenant’.
Men var det fortjent?
‘The Revenant’ er instrueret af mexicanske Alejandro G. Iñárritu, der forrige år vandt en Oscar for hans finurlige og fremragende ‘Birdman’. Iñárritu er et lysende talent, med mange imponerende projekter på sit CV, og med ‘The Revenant’ understreger han endnu engang sin plads blandt nutidens mest modige og interessante instruktører. I ‘The Revenant’ spiller Leonardo DiCaprio pelsjægeren Hugh Glass, der efterlades til døden af sit eget jagtselskab, efter et voldsomt bjørneangreb, tilbage i 1820’ernes Amerika. Glass overlever mirakuløst, og kæmper sig igennem den barke vildmark for at hævne sig.
Er dette DiCaprio’s stærkeste præsentation? Nej, nok ikke. Spørger du undertegnede, var hans arbejde i ‘What’s Eating Gilbert Grape’ (1993), og ‘Revolutionary Road’ (2008) langt mere fortjent til en gylden skaldemand. Når det er sagt, så giver DiCaprio, som altid, 100% af sig selv i rollen som Glass. Udover at rollen var fysisk udfordrende, så har han nærmest ingen dialog at gøre godt med her – 80% af tiden bruges udenlukkende fysisk skuespil, hvilket er en stor forandring fra hans tidligere karakterer. Så selvom dette måske ikke var DiCaprio’s bedste præsentation (hvilket virkelig er en ret høj standard – har manden nogensinde givet så meget som bare en middel præsentation?), var det uden tvivl velfortjent. Der var ingen der blev snydt – af årets fem nominerede, var DiCaprio stadigvæk den stærkeste hingst på banen, og efter så mange års fantastisk og trofast arbejde i branchen, så var det bare på tide at han blev belønnet.
Også nomineret for sin præsentation, var Tom Hardy, undertegnede anmelders store svaghed, som her bringer sin karakteristiske flair for accenter og mildere mumlen til filmens centrale antagonist-rolle, John Fitzgerald, og han gør det som sædvanlig fantastisk. Hardy spiller rollen som den kyniske og kolde pelsjæger med en undertrykkende sindsyge i blikket, og dog fornemmer man alligevel en sorg bag karakteren. En film er aldrig bedre end dens skurk, og de bedste skurke er dem man får forståelse for, omend man ikke bifalder deres handlinger. Også her fungerer ‘The Revenant’. Hardy brillierer i kunsten “mikroudtryk”, hvilket gør ham konstant interessant at følge. Hans medfødte Britiske accent er ikke til at ane, og der er ofte hvor han egentlig overskygger DiCaprio, nøjagtig som han også gjorde i Christopher Nolan’s mesterværk ‘Inception’ tilbage i 2010.
I mindre roller, er både Domhnall Gleeson (‘Ex Machina’ og ‘Star Wars: The Force Awakens’), samt Will ’mine øjenbryn er mit bedste våben’ Poutler fremragende, og at langt de fleste af filmens indianere spilles af netop rigtige indianere, gør hele oplevelsen endnu mere ægte.
‘The Revenant’ er ren, rå bestialitet. Hvor Iñárritu’s ‘Birdman’ var en tragikomisk satire, er ‘The Revenant’ hårdtslående, voldsom og til tider neglebidende intens. Især filmens klimaks, fik denne anmelder til at uvilkårligt at grave neglene dybere og dybere ned i armlænet. Filmens repræsentation af vold er ubehagelig realistisk, og fik selv denne hårdhudede livslange gyserfan til at krympe sig. Det allerede famøse bjørneangreb (og nej, ingen bliver voldtaget af bjørnen – var nogen virkelig dumme nok til at tro på dette?) er uhyre godt sat sammen, og bringer størstedelen af alle dyre-gysere til skamme på kun få minutter. Kameraarbejdet er exceptionelt – filmens åbningsscene er betagende, og Iñárritu’s beslutning om kun at gøre brug af naturlys giver filmen en helt unik stemning. Emmanuel Lubezki’s cinematografi er noget af det smukkeste set det sidste årti, og Ryuichi Sakamato leverer et mørkt og gribende soundtrack, subtilt nok til at lade instruktionen og skuespillerene tale for sig selv, men stærkt nok til at løfte de mindre øjeblikke op på nærmest kunstneriske niveauer.
‘The Revenant’ vil ikke være alles kop the, og en stor del vil (desværre) finde de lange, dialog-løse scener kedelige. Nej, her er ingen store eksplosioner, uventede plottwists eller kvalmende trekantsdrama. Filmen taler til sanserne, følelserne og de mest basale instinkter. Som en Terrence Malick film uden voice-overs, viser Iñárritu med fantastisk kameraarbejde, cinematografi og et enkelt lydbillede, hvor stærk menneskets viljestyrke kan være. Der er en morale heri omkring hævn som fastgøres af filmens afsluttende scene, men det er ligeså subtilt og elegant håndteret, ligesom filmen i sig selv.
Ekstra materiale
‘The Revenant’ udgives både på DVD, Blu-Ray, samt det nye format 4K Ultra HD – bemærk at denne anmeldelse er af den almindelige Blu-Ray udgave – og alle tre versioner er desværre lidt skrabede. Der er ingen ekstra materialer på DVD udgivelsen, men UHD og BD udgivelserne har begge to bonusser på disken. Den ene er et galleri med hele 69 smukke stills fra skabelsen af filmen, som kan afspilles enten manuelt eller automatisk. Den anden, og mere volumøse bonus, er den 45-minutter lange dokumentar ‘A World Unseen’, som også var aktuelt i tv tilbage i Januar, da filmen fik premiere. Her snakkes der lidt om filmens budskab, en håndfuld af cast og crew interviewes, og det hele fyldes ud med gudesmukke og nærmest hypnotiserende beroligende wide-angle shots. Der vises dog en stor del klip fra selve filmen, så det er en god idé af gemme denne bonus til man har set ‘The Revenant’, med mindre man ikke er sart med spoilers.
Blu-Ray udgivelsen af ‘The Revenant’ har en fantastisk – ja, jeg vil nærmere bruge ordet ‘fortryllende’ – billedside. Jeg tør ikke engang tænke på hvor betagende UHD udgivelsen må se ud på den store skærm, og hvis nogen film i år, giver en grund til at opgradere hjemmebiografen med UHD, så er det ‘The Revenant’. Lydkvaliteten er ligeledes skarp, og trods de sparsomme bonus materialer, så er denne udgivelse et must i enhver film-elskers samling. Iñárritu har skabt et billedskønt mesterværk, som matcher hans ‘Birdman’ i både fantastisk kontrast og harmoni. Jeg vil endda sige at ‘The Revenant’ overgår Oscar-vinderen. Snyd ikke dig selv for denne film – du bliver en oplevelse rigere.