Ny trailer til Star Trek Beyond

Trailer nr. 2 til ‘Star Trek Beyond’ er styrtet ned på internettet. Og den er proppet med action.

Egentlig er der ikke noget officiel information om hvad 3. kapitel i de nye Star Trek film handler om, men baseret på traileren ser det ud til at besætningen på Enterprise er i store vanskeligheder, og får brug for alle kræfter for at overleve den nye modstander.

Hele holdet er tilbage fra de to forrige film, men der er kommet ny instruktør på, efter JJ Abrams har haft travlt med Star Wars. Derfor har ‘Fast and Furious’ instruktøren Justin Lin overtaget, hvilket kan ses i traileren der bærer præg af masser af hurtig action. Derudover er manuskriptet bl.a. skrevet Simon Pegg, der også er med i filmen.

‘Star Trek Beyond’ får premiere d. 21. juli

Billede fra www.bbc.co.uk