Ole Bornedal instruerer film om John Mogensen

John Mogensen var en dansk musiker, og bl.a. stod bag ‘Der er noget galt i Danmark’ og ‘Så længe jeg lever’. Den sidste sang er titlen på den kommende film, som handler netop of musikeren. Det er Ole Bornedal der instruerer og Rasmus Bjerg spiller Mogensen (det er Rasmus Bjerg på billedet for oven).

Filmen kommer til at handle om John Mogensens liv som musiker, ægtemand og far. Filmen starter helt ved hans barndom, og følger ham op igennem musikkarrieren og viser hans op- og nedture, herunder hans alkoholmisbrug.

Helle Fagralid spiller John Mogensens kone, Ruth. Den unge udgave af John Mogensen spilles af den unge Harald Kaiser Hermann, som var en af hovedrollerne i ‘Der Kommer En Dag’.
Derudover består rollelisten af: Peter Mygind, Flemming Enevold, Bebiane Kreutzmann, Laus Høybye, Amin Jensen, Lars Ranthe, Kasper Leisner, Jens Andersen, Rikke Louise Andersson, Petrine Agger, Paw Henriksen og Caspar Phillipsson.

‘Så Længe Jeg Lever’ får premiere i januar 2018.