Eddie Murphy i Beverly Hills Cop
Copyright: Paramount Pictures

The heat is on

Efter adskillige år i limbo er ’Frækkere end politiet tilladder 4’ tilbage på sporet. Optagelserne er tilsyneladende startet og der satses i skrivende stund på en Netflix premiere engang i 2023.

Hvis ovenstående titel ikke lyder bekendt, så tillad mig at opsummere.

Kombinationen af Eddie Murphys komiske talent, hæsblæsende action scener og Harold Faltermeyers ikoniske score gjorde, at de to første film i serien blev KÆMPE succeser tilbage i 80érne.

Publikum over hele verdenen elskede den flabede og rapkæftede betjent Axel Foley med det meget karakteristiske grin. Han blev et popkulturelt fænomen, der gav anledning til en mere humoristisk tilgang til action genren. Adskillige har sidenhen forsøgte at matche magien fra især den første film, men yderst få har haft held af det.

Eddie Murphy optrådte sidst som Axel Foley tilbage i 1994, hvor den tredje film i serien havde premiere. Den levede dog ikke op til de massive forventninger og siden da har franchisen mere eller mindre været lagt på is. I 2016 begyndte der at florere diverse rygter om endnu en film, men det er altså først nu, at der er noget om snakken.

Hvad ’Frækkere end politiet tilladder 4’ handler vides ikke endnu med sikkerhed, men i følge diverse billeder fra optagelserne, tyder det på, at nogle af de velkendt karakterer vender tilbage.

Tidligere på året havde produceren Jerry Bruckenheimer stort held med at lave en efterfølger til ’Top Gun’, så vi håber på, at han kan gentage successen med  ’Frækkere end politiet tilladder’.