Disney

Serieanmeldelse: The Bear – sæson 2

Hvad handler den om? 

‘The Bear’ sæson 2 handler stadig om mad, familie, venner, vanviddet og skønheden i køkkenet på en restaurant og livet. ‘The Bear’ sæson 2 følger man Carmy og hans team, der arbejder på at omdanne deres gamle sandwichbutik til et en prestigefyldt restaurant. Derudover er de alle på en transformationel rejse, hvor hver enkelt af karaktererne er tvunget til at konfrontere fortiden og tage stilling til, hvem de vil være i fremtiden.

Vil jeg anbefale den? 

‘The Bear’ sæson 2 foregår i to spor. På det ene spor følger vi arbejdet og udviklingen i restauranten. Som seer sidder man og hepper, og håber på, at holdet overkommer de mange, mange, mange forhindringer der dukker op i deres jagt på at åbne deres drømme restaurant. På det andet spor, der gives der plads til fokus og udfoldelse af hver karakters fortid, nutid og fremtidsdrømme. Det er lykkedes rigtig godt, at udvide fortællingen, og mange af de sekundære karakterer bliver fremhævet og får virkelig lov til at shine. Det er rigtig godt. Her vil jeg særligt fremhæve ‘Cousin Richard’s’ rejse, der næsten bragte en tåre frem i mit øje. Derudover vil jeg også nævne ‘Marcus’s’ histore, der både var interessant OG optaget i København!

Det er værd at nævne, at den interessante udvikling af de sekundære karakterer er lidt på bekostning af Carmys rejse i ‘The Bear’ sæson 2. Det er det lidt ærgerligt – og det eneste svage punkt jeg kan pege på i ‘The Bear’ sæson 2’s historiefortælling/manuskript. 

På skuespillersiden vender alle stærkt tilbage til deres roller. Dog vil jeg gerne fremhæve Ebon Moss-Bachrach og Lionel Boyce, der spiller hhv. Cousin Richard og Marcus. Men alle spiller godt, og replikkerne bliver leveret skarpt med en perfekt, og til tider humoristisk, timing. Da ‘The Bear’ sæson 1 var en kæmpe succes, så virker det som om, at budgettet er blevet væsentlig forøget, hvilket man blandt andet ser på rollelisten, hvor en del gæstestjerner løbende bliver introduceret. Jeg vil ikke afsløre hvor mange, men man ser en stærk præstation fra blandt andet Jamie Lee Curtis. Dog kan det til tider virke lidt ud af karakter, da stjernestøvet godt kan tage lidt fra seriens autencitet og upoleret fortælling om helt almindelige mennesker, og disses drømme. 

Lydsiden har fået sig et markant løft siden sæson 1. Musik og lyd hjælper virkelig med til at sætte stemningen og tempoet. Det er hovedsageligt blevet brugt rock og folk musik, og det fungerer super godt. Jeg tog mig selv i at sidde og shazam’e flere af numrene undervejs. 

Alt i alt en rigtig god fortsættelse af Carmy og hans crews forunderlige rejse.  

'The Bear' sæson 2 - Kan streames på Disney+ fra 2. august
Kort fortalt
LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
5