Den Oscar vindende kortfilm ’Trevor’ (1995), inspirerede senere The Trevor Project i 1998. I dag er det stadig en af de mest prominente nonprofitorganisation for LGBTQIA+ børn og unge.
Nu mere end 20 år efter, er kortfilmen og dens vigtige budskab blevet adapteret til en musical. Optaget med et live-publikum, twirler den denne gang direkte ind i folks stuer fra Stage 24 i New York.
’Trevor: The Musical’ kan streames på Disney Plus.
Hvad handler den om?
Musicalen foregår i 1981. Her møder vi den titulære hovedkarakter Trevor Nelson, 13 år. Han er Theater Kid med stort T, og citere Diana Ross som kristne citere biblen. Da der skal afholdes talent show på skolen, ser han sit snit til at opnå anerkendelse og berømmelse.
Men lykken kommer ikke så let for Trevor. En ikke gengivet forelskelse og mangel på forståelse fra både jævnaldrende og forældre, fører Trevor ned ad en mørk sti.
Vil jeg anbefale den?
Man kommer som publikum hurtigt til at holde af hovedkarakteren. Når vi først møder ham, er han fyldt af entusiasme og sikkerhed i sig selv. Når han begynder at bukke under for samfundets holdninger til noget, han endnu ikke helt forstår om sig selv, er det derfor noget man som publikum virkelig mærker.
Holden Hagelberger leverer her en fremragende præstation. Selvom hans sangstemme sammen med resten af det unge cast måske ikke altid er perfekt, tilfører det en ægthed og ærlighed til rollerne. Foruden Hagelberger, bør Yasmeen Sueliman også fremhæves i rollen som Diana Ross, der selvfølgelig leverer en stor del af soundtracket til Trevors liv.
At blande det mørke tema med up-beat musical og en til tider sitcom-feel, kunne have endt som et akavet mix. I stedet anvendes modsætningen til musicalens styrke. Budskabet om at det ikke er det, at man er ung LGBTQIA + person der skaber mentale problemer, men den uforståenhed og diskrimination man møder fra samfundets side, forstærkes også.
Jeg er sikker på at især mange unge kan spejle sig i Trevors forvirring over at opleve, at man pludselig ikke passer ned i den kasse, samfundet mener man skal passe i. At man bare er sig selv ligesom man altid har været, og at dette selv pludseligt ikke længere er godt nok.