Med en blændende Amy Adams i front tager Denis Villeneuve sci-fi’ens nok sværeste subgenre til nye højder, når han i ’Arrival’ lader kloden blive besøgt – ikke invaderet – af mærkværdige, smukke og skræmmende rumvæsener.
Historie
Amy Adams spiller lingvistikprofessoren, Dr. Louise Banks, hvis liv vendes på hovedet, da kloden får besøg af 12 kæmpe rumfartøjer. Louise tilkaldes af U.S. Army oberst Weber (Forest Whitaker) til at afkode et af fartøjernes fremmede beboeres ”sprog”, som består af symboler dannet af en slags sorte blækskyer. Mens Louise skal forsøge at kommunikere gennem sproget, som hun mener er civilisationens grundsten, tror hendes nye kollega, videnskabsmanden Ian (Jeremy Renner), at det er matematikkens sprog der skal til.
Rumvæsenerne vil gerne kommunikere med menneskeheden, og det intense kapløb om at finde ud af, hvad de vil sige, og hvorfor de er kommet til disse 12 specifikke steder spredt over hele kloden, er hvad der giver filmen sin drivende kraft.
Selvom ’Arrival’ er rørende og spændende hele vejen igennem, kan dens tredje akt desværre ikke helt følge med de første to. Mod slutningen bliver det en smule cheesy, og man har valgt nogle lidt for lette løsninger, for at få plottet til at gå op. Men hvis man kan se bort fra dette og lade sig rive med, ligesom undertegnede, får man også en fantastisk rørende afslutning, der udover tilgivelige klicheer også byder på overraskelser.
Skuespil
Der er ingen tvivl om, at ’Arrival’ er Amy Adams’ film. Hun stjæler billedet som den frygtløse sprogekspert, hvis øjne lyser af spænding og fascination, mens hun sætter alt på spil for at forstå, hvad de fremmede væsener har på hjerte. Adams formår at udstråle Louises ivrighed og påpasselighed på én og samme gang og, vigtigst af alt, hendes sårbarhed. Jeremy Renner gør det også glimrende som kæk videnskabsmand, men han overskygges lige rigeligt af Adams’ Louise. Hans karakter har for lidt plads til, at man rigtigt når at lære ham at kende, før han i slutningen får en større betydning.
Visuelt
’Arrival’ er en fantastisk flot film. De både spøgelsesagtige og yndefulde rumvæsener, der bedst kan beskrives som en hybrid af forskellige dyr og træer, er fabelagtige at se på. Det er imponerende, hvordan det både er uhyggeligt og vanvittigt smukt at se, når væsenerne fra spidsen af deres fingre-lignende lemmer frigør hvad der ligner en søstjerne og herfra udstøder sort blæk, som flyder poetisk sammen i svævende cirkelformede symboler – deres sprog.
Musik og lydbillede
Lydsiden er den sidste komponent, der sender ’Arrival’ helt i toppen. Den islandske mesterkomponist Jóhann Jóhannsson (som i øvrigt giver koncert på Bremen Teater på lørdag) har sammensat et rørende, overjordisk soundtrack, der ikke kun fungerer som glimrende stemningsforstærker, men også som en vigtig brik i hele filmens sprog-tema.
Det bliver spændende at se hvordan Jóhann Jóhannsson og Denis Villeneuve, der også tidligere har arbejdet sammen om bl.a. ’Prisoners’ og ’Sicario’, vil gå til deres næste store sci-fi-projekt, ’Blade Runner 2049’, der er sat til at få dansk premiere 5. oktober 2017.