Anmeldelse af "betty" sæson 2 på Filmpuls.dk
HBO Nordic

Serieanmeldelse: Betty sæson 2

Sidst opdateret:
Din bedømmelse0 stemmer
3

Skatertøserne er tilbage i HBO’s hyggelige serie, der trods Corona er lykkedes med at få en sæson 2. Men er den besværet værd?

Hvad handler den om?

Sæson 2 følger ligesom den foregående sæson Janay, Honeybear, Kirt, Indigo og Camille, der alle er unge kvinder, der elsker at skate. Hvor sæson 1 mest handlede om, at de skulle få respekt blandt fyrene i skatermiljøet, er de nu etablerede og respekterede skatere. Så respekterede at Camille får tilbudt at promovere en tøjkollektion for kvindelige skatere.

Denne sæson handler det mere om komplikationerne ved at blive voksen, og det ansvar der følger med. Samtidig med at de alle prøver at finde rundt i kærlighedslivet og de problemer, som følger med Covid-19.

Anmeldelse af "Betty" sæson 2 på Filmpuls.dk
HBO Nordic

Vil jeg anbefale den?

Jeg var ret stor fan af sæson 1, selvom jeg ved absolut intet om skatermiljøet. Serien holder en i hånden, og det kræver ikke den store viden for at kunne følge med i serien. Det er ikke en vildt dramatisk serie, men jeg følte, at sidste sæson afrundede det hele ret fint.

Derfor blev jeg overrasket, da jeg så, at der vil komme en sæson 2. En sæson som jeg ikke helt følte var nødvendig. Og sådan har jeg det egentlig også efter, at jeg har set sæsonen.  Handlingen er lige så stille og rolig som sæson 1, men der er bare ikke nok plot til at bære sæsonen. De render lidt for meget rundt og mumler til hinanden, uden at man som seer får særlig meget ud af det.

Dog er der nogle fine plots såsom Camilles samarbejde med et brand, der sætter hendes værdier på spil. Samt den geniale plotlinje med Kirt, der giver alle de håbløse skaterdrenge råd til hvordan, man flirter. Det er virkelig genialt.

Læs anmeldelsen af "Betty" sæson 2 på Filmpuls.dk
HBO Nordic

Som altid er setting fantastisk, man kommer rundt i de forskellige afkroge af New York, og det hele er filmet on location, hvilket man godt kan se. Der er tydelige Black Lives Matter plakater i baggrunden, og serien er ikke bange for at have en politisk holdning. Skuespillet har desværre ikke forbedret sig fra sæson 1, mange af skuespillerne kæmper stadig. De skal have et point for at have castet rigtige skatere, men det er så også på bekostning af skuespillet.

Det, der var det mest interessant ved sæsonen var, at man fulgte dem under pandemien. Hvor mange serier gør alt hvad de kan for, at man ikke kan se, at serien er filmet under Covid-19, så har “Betty” inkluderet det i historien. Karakterernes personligheder udtrykkes gennem deres tøjvalg og valg af mundbind, og de giver hinanden albue i stedet for high five. Det virker slet ikke mærkeligt, faktisk modsat. Det gør serien meget mere realistisk i den tid, som vi lever i.

Som seer hører man også om, hvordan Covid-19 har gjort flere hjemløse og har fået arbejdsløsheden til at stige. Bestemt en virkelig interessant og vigtig vinkel.

"Betty" har premiere på HBO Nordic d. 12. juni 2021
Kort fortalt
"Betty" er en fin historie om en gruppe, man ikke hører så meget til. Sæson 2 er dog meget af det samme som sæson 1, og man kommer ikke mere under huden på karaktererne. Dog skal de have points for at fortælle om folks hårde liv under Covid-19, og for at inddrage det i stedet for at lave det forhindre dem.
Din bedømmelse0 stemmer
3