Endelig! vi har ventet længe, men nu kommer vi endelig til at se hvad, der skete efter den store cliffhanger sidste sæson efterlod os med.
Hvad handler den om?
Som bekendt er June nu på flugt efter at have efterladt sit barn, der er på vej ud af Gilead. June har fået blod på tanden, og er klar til at tage kampen op mod Gilead, men med folk overladt der leder efter hende, bliver det svært.
Samtidig er Luke og Moira i Canada, hvor de prøver at beskytte de børn, der er nået til Canada fra Gilead samtidig med, at de bekymrer sig for June. Derudover er Serena og Fred taget til fange i et fængsel i Canada, hvor de bliver sat op mod hinanden.
Da sidste sæson virkelig sluttede åbent, vil jeg ikke gå i detaljer med mere, end det der sker i traileren. Det er simpelthen noget der skal opleves. Men jeg kan sige, at det bliver vildt.
Denne anmeldelse er baseret på de første tre episoder af sæson 4.
Kan jeg anbefale den?
Ja, selvfølgelig kan jeg det!
Hvis du var hooked på de andre sæsoner, så er den her sæson (fra det jeg har set) bare mere af alt det gode. Der er tydeligvis mere på spil end nogensinde før, for alle karaktererne faktisk. Det er spænding fra første minut, og jeg binge-watched alle tre episoder med det samme og kan slet ikke vente til de næste.
Alle yndlings karakterne vender tilbage, men der er også nye ansigter. Blandt andet den unge Mckenna Grace, der spiller Mrs. Keyes, den unge teenagepige der er gift med en meget ældre mand. Hun er virkelig god i rollen, og komplementerer Elisabeth Moss’ karakter perfekt. Virkelig interessant karakter at smide ind i et allerede skønt karaktergalleri.
Det er enormt spændende at se mere af verden udenfor Gilead. Man kan godt lidt glemme, at hele verden ikke ser sådan ud, men sæson 4 viser mere af Canada end nogensinde før. Vi møder karakterer, der er undsluppet og ser June’s fortvivlede mand Luke, der nu skal passe June’s barn, som hun har fået med en anden mand.
Generelt er der mange dilemmaer omkring værdier, der bliver sat op mod hinanden. Et presset Gilead, der desperat prøver at holde fast i deres idealer, selvom folk gør oprør. Især delen hvor man følger Serena, Mrs. Waterford, rammer lige i hjertet.
Skuespillet, kostumerne og setting er som altid lige i øjet, og Elisabeth Moss er godt på vej til endnu flere priser, for hendes formidable skuespil. Nok en af de bedste præstationer jeg har set i en TV-serie nogensinde.