viaplay

Viaplay Original ‘The Head’

Nu er der ikke længe til, at den internationale Viaplay Original ’The Head’ har premiere. Kan man ikke vente til den 6. december, er den officielle trailer netop frigivet, så man kan få et lille sneak peek ind i den hæsblæsende gyser, som foregår på Sydpolen. I hovedrollerne ses bl.a. danske Alexandre Willaume og Laura Bach. ’The Head’ produceres af The Mediapro Studio i samarbejde med Hulu Japan og HBO Asia. ’The Head’ består af seks episoder, og serien er filmet på Tenerife og Island.

Det er vinter på Sydpolen, hvor solen meget snart forsvinder i de næste seks måneder. En mindre gruppe forskere vælger på trods af det ekstreme vejr at blive på den arktiske forskningsbase Polaris IV for at fortsætte deres forskning i klimaforandringerne. Men da det bliver sommer, og officeren Johan Berg. (Alexandre Willaume) vender tilbage til forskningsstationen på Sydpolen, er gruppen af forskere enten døde eller forsvundet. En morder er på fri fod, og Johans kone Annika (Laura Bach), som var én af de forskere, der besluttede sig for at blive på Sydpolen, er forsvundet. For at finde hende bliver Johan nødt til at stole på Maggie, en unge læge, som tilsyneladende er forskningsteamets eneste overlevende – eller er hun?

Således udspiller handlingen sig i den nye Viaplay Original ’The Head’ – en gyser med flere internationale stjerner blandt castet som Alexandre Willaume (Hidden), Laura Bach (Those who Kill), John Lynch (‘The Terror’), Katharine O’Donnelly (‘Mary Queen of Scots’) og Amelia Hoy (‘Killing Eve’).