disney+

Disney+ i februar

Star er på vej

Den 23. februar bliver Star lanceret som det sjette brand på Disney+ og slutter sig til underholdningsfavoritter som Marvel, Pixar, Star Wars, National Geographic og Disney. Star bliver hjem for tusinder af timers film og tv-underholdning fra Disneys kreative studier heriblandt Disney Television Studios (20th Television og ABC Signature), FX Productions og 20th Century Studios. Meget mere information følger tættere på lanceringen. 

Er du begyndt at se WandaVision endnu?

Hvis ikke, hvad venter du så på? Dyk ned i den første Marvel Studios serie, som er skabt eksklusivt til Disney+. Stream nu for at se Elizabeth Olsen som Wanda Maximoff og Paul Bettany som Vision – to skabninger med superkræfter, som forsøger at leve et idealiseret forstadsliv i en verden, hvor alt ikke er, som det ser ud til…  

Marvel’s Behind The Mask

‘Marvel’s Behind the Mask’ er en dokumentar, som udforsker betydningen af identiteten bag de ikoniske superhelte, vi kender og elsker i dag. Fra den tidlige begyndelse med tegneserier har hemmelige identiteter været afgørende for, at både superhelte og skurke har kunnet leve ”almindelige” liv. Men det er karaktererne bag, som generationer af fans kan spejle sig i. Siden begyndelsen af Marvel Age of Comics i de tidlige 1960’ere har Marvels forfattere og kunstnere brugt identitetsbegrebet til at udforske det foranderlige koncept om lige muligheder. Disse legendariske Marvel kreationer og historier har ikke kun spejlet verden uden for vores vindue – de er blevet en spejling af vores egne identiteter, og hvem vi virkelig er. 

Flora & Ulysses

Næste måned kan man opleve Disneys ‘Flora & Ulysses’ – en dejlig eventyrkomedie baseret på den Newberry Award-vindende bog om 10-årige Flora, en ivrig tegneseriefan og selverklæret kyniker, hvis forældre for nylig er blevet separeret. Efter hun redder egernet Ulysses, opdager Flora til sin store overraskelse, at han har særlige superheltekræfter, som tager dem på et humoristisk eventyr, der forandrer Floras liv – og hendes syn på verden – for altid… 

Inside Pixar, afsnit 6-10

En dokumentarserie med personlige og ciDnematiske fortællinger, der giver et indblik i det kunstneriske, personerne og kulturen hos Pixar Animation Studios.