Serieanmeldelse: Raised by Wolves

På HBO Nordic, kan du nu se den ventede serie fra Ridley Scott ‘Raised by Wolves’ der har danske Amanda Collin i hovedrollen.

Hvad handler den om?

Den menneskelignende androide, Mother og hendes androide-kompagnon Father, lander på den ubeboede og planet Kepler-22b. Med sig har de 6 befrugtede menneskeæg og en programmering til at opfostre børnene til de er fuldt udviklede. Da livet på jorden er gået under på grund af en altødelæggende krig mellem ateister og troende, er Mother og Fathers mission at starte en ny ateistisk menneskecivilisation på den støvede og ørkenlignende planet. Men kolonien bliver opdaget af en gruppe troende og nu må Mother beskytte sin børneflok fra truslen udefra. 

Serien er på 10 afsnit hvoraf de to første afsnit er instrueret af selveste Ridley Scott, der står bag sci-fi klassiker som ‘Alien’ og ‘Blade Runner’. Han er også produceren bag. Historien er skrevet af den mere ukendte Aaron Guzikowski. 

Vil jeg anbefale den?

Ja hvis du er super glad for sci-fi, vil du helt bestemt kunne lide serien, da den indeholder nærmest alt fra genren. Hvis du ikke er fan af Ridley Scott eller af sci-fi’ens mystiske og ubesvarede universer vil jeg ikke anbefale den. 

Serien er utrolig kompleks og den består af mange forskellige brikker. Der er mange dele af historien, forskellige karakterers baghistorie, bibelske referencer, og Mothers minde-simulationer, som ikke engang Mother selv, helt forstår. Og når man har en så kompleks historie at ikke engang karakteren kan formidle den til os, og spiser os af med “sådan er det bare”, så virker det dovent, og bliver hurtigt uoverskueligt. Seriens historie virker som om, der er for mange brikker i et puslespil som ingen rigtigt har ville samle. 

Det er den danske Amanda Collin (‘En Frygtelig Kvinde’ og ‘Undtagelsen’) der spiller den store hovedrolle som Mother. Hun er særligt udvalgt af Ridley Scott og passer godt ned i udvalget af hans stærke kvindelige hovedroller. Med sit androgyne look og den røde Bowie-agtige korte frisure, passer hun også godt ind i sci-fi verdenen. Hendes skuespil er også fremragende. Mother har, selvom hun er en robot, et stort følelsesregister, og er specielt dedikeret over for missionen om den nye civilisation. Så dedikeret, at man ofte er i tvivl om det også er det bedste for børnene. Hun spiller overfor Abubakar Salim, som den godmodige og underdanige ‘Father’. På rollelisten ses også Travis Fimmel der spiller ateisten Caleb, der sammen med hans kone Mary, har fået andsigtstransplantationer og er gået undercover på de troendes rumskib. 

Visuelt er serien meget dyster, og farverne bliver holdt i støvede gråtoner der bliver mere og mere grå jo mere drømmen om den nye civilsation går i stykker. Alt det grå bliver altså, i længden, trættende for øjet og hovedet. Der er en del mytologiske referencer skildret igennem serien, som for eksempel Mothers smukke englelignende skikkelse hun tager når hun flyver. 

Overall kunne jeg godt have tænkt mig bare lidt mere spræl. Om det så skulle have været mere farve, mere action, eller mindre ubesvarede spørgsmål, er sådan set underordnet. Serien virker som et halvfærdigt projekt der godt kunne have brugt lidt mere tid i tænkeboksen.