True crime er én af Viaplays mest populære genrer, og der findes allerede et stort antal lokale Viaplay Originals, som undersøger de mest berygtede forbrydelser i Danmark, Sverige og Norge. Viaplay udvider nu sit fokus på genren med et stort antal internationale titler inden for true crime, som får sin helt egen kategori på Viaplay. De første syv nye true crime-titler får premiere på Viaplay den 18. april.
De første syv titler går blandt andet i dybden med 1970’ernes mordbølge på unge drenge i USA; de såkaldte Panama-papirer, som rystede hele den finansielle verden og et bestialsk sexmord i Dublin.
Viaplay samler alle true crime-dokumentarer under den nye kategori ’true crime’, hvor det vil være let for seerne at finde dem. Fra premieredagen den 18. april vil der findes over 17 titler og mere end hundrede afsnit true crime-dokumentarfilm på Viaplay.
De syv nye titler i satsningen er:
‘The Panama Papers’
Om Panama-papirerne, der rystede finansverdenen.
‘The Clown and the Candyman’
Om 1970’ernes værste seriemordere
‘The Cult of the Family’
Om den australske sekt ’The Family’
‘Hell in the Heartland’
Om to forsvundne teenagere i Oklahoma
‘Death by a Thousand Cuts’
Om mordet på en dominikansk parkchef
‘The Family I Had’
Om en 13-årig, der myrdede sin 4-årige søster
‘Secrets of a psychopath’
Om et mystisk sexmord uden for Dublin
Alle syv titler på nær ’The Family I Had’ (1. juni) har premiere på Viaplay den 18. april, hvor alle afsnit vil være tilgængelige.