Komedier har det ofte svært i det amerikanske box office, men noget tyder på, at det ikke er tilfældet, når det kommer til streaming. Det har Netflix original filmen “Murder Mystery” netop bevist.
Mysterium-komedien er nemlig blevet set af 30.87 millioner Netflix-kontoer fra dens premieredag fredag til søndag. Dermed har den slået Netflix’s rekord og har nu haft den største åbningsweekend for en Netflix film. 13.37 millioner af kontoerne er folk fra USA eller Canada, hvor de resterende 17.5 millioner fordeler sig mellem de resterende lande, der har adgang til Netflix.
“Murder Mystery” handler om et ægtepar, der tager på ferie sammen til Europa. På flyet møder de en mystisk mand, der inviterer dem med ud og rejse i hans båd. Der møder de mandens onkel og eks-kæreste, der nu er onklens kæreste, samt andre gæster. Da der sker et mord på båden, bliver ægteparret udnævnt som hoved mistænkte, og de prøver derfor at finde ud af, hvem gerningsmanden er for at bevise, at de ikke har begået drabet. Filmen har Jennifer Aniston og Adam Sandler i hovedrollerne.


