Netflix har smækket endnu en antologi sammen. Denne gang stammer serien fra Norge og har nogle af de bedste norske horror-skribenter bag roret.
Hvad handler den om?
I denne serie følger vi en række forskellige historier der foregår i et univers meget lig vores eget. Serien en antologi, hvilket betyder at hvert afsnit har sin egen handling og karakterer. I denne serie har alle afsnit sit eget twist af blodig horror. Det, og så den mystiske bus som karakterne stiger ud af i starten af hvert afsnit, er det eneste sammenhæng serien har.
Serien minder i sin opbygning meget om andre Netflix serier såsom ‘Black Mirror’ og ‘Love, Death and Robots’.
Denne intro får du som læseren jo ikke det store handlingsforløb ud af, men jeg vil komme ind på nogle af episoderne nedenfor, so please keep reading.
Vil jeg anbefale den?
Ja det vil jeg gerne.
Serien har, selvom det er en horror serie, sin egen underfundige og mørke humor, der gør den nemmere at sluge for en ‘ikke-horror-seer’ som jeg. Selvom jeg på tidspunkter kiggede væk, forblev gysene let modtageligt. Nu får jeg måske serien til at lyde en smule kedelig, men det er den bestemt ikke. Selvom jeg er en horror-genre-kylling, kan jeg sagten nyde de skæve historier og rislende twists, som serien består af.
Fordi episoderne “kun” strækker sig over 30 minutter sker karakter opbygningen meget hurtigt. Det fungere nogle gange. I episoden ‘Offervilje’ går det desværre for stærkt. Selvom hovedpersonen Molly er ked af at flytte ud på landet, virker hun hurtigt alt for følelseskold, og opfører sig mere som en tvær teenager både over for sin mand, men også sin egen teenagedatter. Vi ved med det samme hvad Molly vil ofre for at komme tilbage til byen. Det er en skam for det ødelægger slutningen da vi udmærket ved hvordan det kommer til at ende.
Det forudsigelige følger med over i afsnittet ‘Elefanten i rummet’. Afsnittet handler om en kostumefest for en flok kontoransatte. Her er det dog ikke slutningen der bliver spoleret, men små ting vi sagtens kan regne ud. Musikken og lyden intensiveres da vi bliver introduceret til kopirummets papirskærer. Så ved vi jo godt der kommer til at ske noget der har med den at gøre.
Det hele fungere bedst i ‘Rottefælden’ der handler om et middagsselskab der hurtigt udvikler sig da værten finder ud af at han er blevet bestjålet. I denne episode sker opbygningen hen over episoden og det fungere bedre, og det er svært at regne ud hvem af middagsgæsterne der er tyven. Skuespillerne have også have ros for at gennemføre størstedelen af afsnittet i deres undertøj.
Lige et tip til sidst, lad være med at se den duppede engelske version, for her er der replikker man kan læse i underteksten, som der er ingen der ytre.