Stranger Things sæson 3 på Netflix. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk
Copyright: Courtesy of Netflix Photo by Netflix

Serieanmeldelse: Stranger Things sæson 3

LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
5

Hvad handler den om?

Det er sommer i Hawkins, og alt er fryd og gammen. Mike og Elleven er smaskforelskede, sommersolen brager derudaf og et nyt storcenter er åbnet, med masser af muligheder for skæg og ballade. Men under overfladen lurer 80’ernes yndlings bussemand, russerne. De forsøger nemlig at genåbne portalen til Vrangsiden, som Elleven succesfuldt lukkede i slutningen af sæson 2. 

Vil jeg anbefale den?

 -Ja det kan I tro. For mig er serien kun blevet bedre, og sæson 3 kan sagtens følge med de høje standarder fra sæson 1 og 2. Der er masser af action der ser flot ud, masser af humør at grine af, og følelserne får frit løb når vi ser hvordan de velkendte unger bliver mere og mere voksne og teenagere. Specielt det, er noget vi alle kan spejle os i.

Serien er denne omgang udstyret med endnu flere referencer til 80’erne. Moden har de ramt lige i røven, og stilen er som taget ud af et fotoalbum. Det samme med musikken. Selv en af de russiske bad guys, er en tro kopi af Arnold Schwarzenegger i Terminator. Der er også et skud, lige så velkendt, teenage drama om ung kærlighed og første rigtige jobs.

Stranger Things sæson 3 på Netflix. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Courtesy of Netflix
Photo by Netflix

Elleven, der stadig bor ved hendes adoptivfar Sherif Jim Hopper, tester grænser af i denne sæson. Både overfor ham, men også Mike bliver udsat for lidt af hvert. Hendes specielle evner bliver også prøvet af. Elleven og Max(ine) knytter sammen et stærkt bånd, og Max er ikke sen til at komme med gode råd når det kommer til kvindelig selvstændighed. I det hele taget har hunkønnene en stålfast vilje, der også afspejler sig i de to nye karaktere i persongalleriet. Først den Charmerende Robin, der arbejder sammen med Steve i is-caféen, og dernæst den rapkæftede Erica der er Lucas lillesøster. Alle som en, bliver karakterne involveret når faren truer fra portalen til Vrangsiden.

Selvom man måske ikke har oplevet 80’erne på egen hånd, så er dette altså et godt mash-up af den tid. Jeg vil dog mene at de til næste gang ikke behøver at spække det så meget med referencer. Få af dem virker en lille smule forceret eller unødvendige. Men hvis du kunne lide de tidligere sæsoner, bliver du altså ikke skuffet.

Priah Ferguson i Stranger Things sæson 3 på Netflix. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk
Copyright: Courtesy of Netflix
Photo by Netflix
'Stranger Things' Sæson 3 kan ses nu på Netflix
Kort fortalt
Netflix fortsætter succesen med en ny sæson der sagtens kan hamle op med de to forrige. Der er skruet op på alle parametre, visuelt, uhygge og ikke mindst 80'er temaet.
Samlet bedømmelse
LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
5