The Dark Crystal: Age of Resistance. Filmpuls.
Copyright: Netflix Photo by Kevin Baker

Serieanmeldelse: The Dark Crystal: Age of Resistance

Din bedømmelse0 stemmer
5

Hvad handler den om?

I den mystiske verden Thra regerer de onde Skeksier med hjælp af Sandhedens Krystal, eller “The Dark Crystal”. Krystallen er i virkeligheden Thra’s hjerte, som de misbruger til deres onde gerninger. Det godmodige og venlige folkefærd, Gelflingerne, og deres forskellige klaner, må nu lære stå sammen for at standse Skeksierne inden de splitter riget ad. 

Hvis du syntes det hele lyder bekendt har du måske set Jim Hensons 80’er kult dukkefilm ‘Den Sorte Krystal’ (Hvis ikke, så findes også den på Netflix). For denne Netflix-serie er en prequel til denne episke fantasyfilm. 

Vil jeg anbefale den?

I hele ti timelange afsnit får vi lov til at dykke ned i Jim Hensons utrolige og enestående univers. Jim Henson er også skaberen bag der også er skaber af ‘Muppet Show’ og ‘Labyrinten til Troldkongens slot’. Alt er, som dengang, skabt med dukker. Der er kun minimal brug af CGI. Man kan virkelig mærke en kærlighed og kæmpe respekt for universet. Skaberne, hvor flere af dem var med første gang i 80erne, holder Jim Hensons ånd i live ved at opbygge historien, scenografien og figurerne, som han ville have gjort. Og sikke et stykke arbejde. Der er langt virkelig mange kræfter i hvert et aspekt af serien, og der er ikke sparet på noget. 

Da jeg så filmen første gang sad jeg tilbage med fornemmelsen af ikke at få det hele med. Der var så mange spørgsmål omkring Thra’s historie og mytologi jeg gerne ville have svar på. Men her er universet blevet udvidet, og siden det er en serie, er der tid til at dykke godt ned i netop de emner. Der er også mere tid til at opbygge et stort og omfangsrigt persongalleri. Hele tre hovedroller og et hav af biroller får masser af skærmtid. Men det er også nødvendigt, for specielt Skeksierne, der minder om vingeløse grippe, ligner meget hinanden og derfor går der lidt før man lærer hvem der er hvem. 

The Dark Crystal: Age of Resistance. Filmpuls.
Copyright: Netflix
Photo by Kevin Baker

Som det er med mange fantasy historier er der et tydeligt budskab om sammenhold mod det onde. Her er sammenholdet skildret ved hjælp af Gelflingerne og deres syv forskellige klaner som hver har en kvindelig matriark, og én dronning over dem alle. En af hovedpersonerne har også to fædre, hvilket også er et positivt budskab at sende ud. 

Desuden er serien spækket med dygtige stemmeskuespillere der inkludere bla. Taron Egerton, Anya Taylor-Joy, Simon Pegg og Mark Hamill. Men med eksempelvis Mark Hamill, der lægger stemme til en af Skeksierne, bliver hans forvrængede, onde stemme lidt for meget at høre på. I det hele taget mangler serien ro i lydbilledet. Der sker altid noget og man kan godt synes serien larmer lidt i det lange løb. 

Men er du til en storslået fantasyserie hvor der ikke er sparet på noget, så er The Dark Crystal: Age of Resistance, helt sikkert noget for dig, også hvis du ikke har set filmen. Desuden kan du se serien med dansk tale så ungerne også kan være med. 

The Dark Crystal: Age of Resistance. Filmpuls.
Copyright: Netflix
Photo by Kevin Baker
The Dark Crystal: Age of Resistance - Kan ses nu på Netflix
Kort fortalt
Netflix har virkelig lagt sig i selen og skabt denne serie med stor respekt. Både for det "gamle" håndværk med dukkefører, men også med stor respekt for universets skaber Jim Henson. Serien er en fryd for øjet, og for enhver seer der kan lide et spænende og gennemarbejdet fantasy univers.
Samlet bedømmelse
Din bedømmelse0 stemmer
5