Serieanmeldelse: The Witcher

Der er brutale monstre, smukke kvinder og mænd, troldmænd, elvere, masser af intriger og smæk for skillingen i ‘The Witcher’ på Netflix. What’s not to like?

Hvad handler den om?

Geralt af Rivia er en witcher. Altså en monster dræbende, følelses kølig, af sort magi modificeret, mutation af et menneske. Han rider rundt i det middelalderlige univers ‘The Continent’ og dræber monstre for penge. Da han støder ind i troldmanden Stregebor og den hævngerrige kvinde Renfri, sætter det gang i en række begivenheder der strækker sig helt op til dronninger, troldkvinder, krig og en helt særlig prinsesse. 

‘The Witcher’ er originalt en bogserie med polsk oprindelse, og mere bekendt et meget succesfuldt computerspil, med en stor og særlig trofast fanbase. Vi har ihvertfald skulle lægge øre til deres protester mod bl.a. karakteren ‘Triss’ hårfarve. 

Vil jeg anbefale den?

Ja det vil jeg, for vi kommer ikke uden om det. The Witcher er Netflix’es bud på Game of Thrones, og deres forsøg på at gøre HBO kunsten efter. Game of Thrones har efterladt sig et tomrum hos mange, og der er derfor mangel på godt fantasy. Det er en “tall order” at leve op til, men jeg synes de kommer godt afsted med det. Der er et stort publikum der elsker et godt eventyr som dette. Men det betyder ikke at opskriften er den samme. Geralt kæmper med at finde ud af balancen mellem gode og det onde, specielt i sig selv, men også i andre. Det er ikke så tydeligt hvem der er den “onde”, som det er andre fantasy fortællinger. Hans kamp bliver illustreret godt i hans gerninger som monster dræber. For det er sjældent så simpelt som at slå et monster ihjel. Menneskene der har hidkaldt ham, har ofte en dybere og mere mørk agenda, alt fra jalousi, forbandelser eller incest kan ligge bag. 

Det er Henry Cavill der har hovedrollen som Geralt. Cavill som er bedst kendt for at spille Supermand i DC universet, gør det nogenlunde. Han er, as usual, en lille smule stiv, både i skuespil og bevægelser. Men siden Geralt har byttet de fleste af sine følelser ud med witcher-kræfter, så passer det jo godt til rollen. Hans ekstra dybe stemme virker dog, til tider, lidt påtaget, og unødvendig. Det samme med hans paryk, der noglegange ser ud som den falder af. Men Cavill er utrolig leveringsdygtig i det vigtigste, nemlig nogle fede slåskampe med både monstre og mennesker. Og så har han bøffet sig op som aldrig før. Yikes.
Geralt kvindelige bekendtskaber, troldkvinden Yennefer, der bliver spillet af Anya Chalotra, og prinsesse Ciri, spillet af Freya Allan, spiller ganske fint også. Specielt Anya Chalotra gør det godt, da hun i en alder af 23, spiller en aldersmæssigt meget ældre kvinde. Desværre har begge kvinder og Cavill fået noget CGI eller kontaktlinser på øjnene som ser en smule kunstigt ud, og gør det svært at se skuespillet i deres øjne. 

Seriens kostumeafdelingen har været på hårdt arbejde. Alle ser godt ud i afsindigt smukt tøj. Også selvom det bare er en skjorte og bukser, så ser det brandgodt ud. Også scenografien og omgivelserne er smukt udført. Monstrene er uhyggeligt levendegjort i deres egen stil, og ligner ikke noget jeg har set før. Det samme med magien, der virker naturligt. Det giver alt sammen gode point og hjælper mig med at blive i universet, selvom serien er slut.