Michelle Obama er blandt hovedkræfterne bag dukkeserien ´Vaffel og Mochi´ – Netflixs nye serie til de yngste, lavet med henblik på at undervise børn i, hvor deres mad kommer fra samt inspirere dem til selv at gå i køkkenet.
Hvad handler den om?
I ´Vaffel og Mochi´ følger vi de titulære karakterer Vaffel og Mochi, som bor i et land, hvor al mad kommer fra fryseren. Men da de møder supermarkedsejeren Mrs. O, spillet af Michelle Obama, sendes de ud på en rejse for at lære hvor friske råvarer egentlig kommer fra. I 10 afsnit følger vi de to figurer rejse kloden tynd, imens de møder alt fra saltfarmere fra Peru til prominente gæster, som når de snakker om ris med rapperen Common eller laver mad med tomater med tv kok Samin Nosrat.
Vil jeg anbefale den?
Intentionen med serien er svær at sætte en finger på. Michelle Obama har længe kæmpet for børns sundhed, og serien er et ambitiøst og oprigtigt forsøg på madformidling tiltænkt børn. Netflix spiller også med de helt store muskler på denne produktion, og serien sparer ikke på eksotiske destinationer. Vaffel og Mochi lærer om Kimchi i Seoul det ene minut og besøger strudseægfarme i Portugal det andet. Derudover har serien et overflod af både interessante gæster – heriblandt Hollywood A-listere, men også lokale farmere og sågar en madhistoriker! ´Vaffel og Mochi´ fortjener også ros for sin diversitet. Serien omfavner nemlig børn fra hele verdenen og benytter sig af gæster fra forskellige samfundslag, etniske baggrunde og erhverv.
Seriens praktiske look er en fornøjelse at se på. Både dukkeføring og miniaturemodeller er lavet med kæmpe overskud og fantasi, hvilket resulterer i et meget mere legesygt univers, end hvis serien havde været animeret fra start til slut.
Det tilsyneladende uudtømmelige budget og overskud bliver dog nærmest en hæmsko for serien, da det totale overflod af fede lokationer, interessante gæster og velkendte ansigter til tider trækker afsnittene en lille smule i langdrag. ´Mochi og Vaffel´ er meget letfordøjelig underholdning, og det havde helt klart gavnet serien, at afsnittene holdt sig omkring de 20 minutter frem for den halve time, de varer. Generelt er seriens største problem, at den til tider glemmer sit vigtigste formål som må være at underholde. Seriens budskab og intention, som ganske vist er utrolig beundringsværdig, bliver lidt for ofte belærende og føles i værste tilfælde som tvangsfodring. Det er en skam, når materialet er så godt, som det er i ´Vaffel og Mochi´, og det må unægteligt hægte noget af den meget unge målgruppe af.
