HBO Nordic

Serieanmeldelse: Murder On Middle Beach

LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
5

Den debuterende documentarist Madison Hamburg har lavet denne utroligt ærlig dokumentarserie ‘Murder On Middle Beach’, om sin mors liv og makabre død.   

 Hvad handler den om

Murder On Middle Beach’ er på fire episoder, der undersøger et kvindemord begået på Middle Beach i Connecticut. Mordet blev begået i 2010, og dokumentaristen viser sig at være det ene af offeret to børn: hendes søn Madison Hamburg. Det er Madisons debut som dokumentarist, og han ønsker at lave en dokumentar om sin mors liv, og herunder også hendes meget voldelige død.
Madison interviewer flere af sine familiemedlemmer, advokater og politiet. Herigennem bliver der tegnet et portræt af en kvinde med mange hemmeligheder, og med et hemmeligt liv, som ingen kendte til. Dette er dog intet sammenlignet med, hvad Madison erfarer om sin far, hans liv og hans forhold til den afdøde mor. Flere andre af Madisons andre familiemedlemmer viser sig at have en ting eller to at skjule. 

HBO Nordic

Vil jeg anbefale den

I sig selv er sagen ret interessant: et kvindemord, der er blevet begået, men aldrig er blevet løst. Her skuffer ‘Murder On Middle Beach’ bestemt ikke, og bare indenfor de første 10 minutter af første afsnit bliver man suget ind i den. Man ønsker at vide mere om den interessante kvinde, der har mistet livet – og endnu vigtigere – man ønsker at mordet skal blive opklaret. Dokumentarserien består af fire afsnit, og hvert afsnit har fokus på et emne. I hvert afsnit udforskes dette emne som et motiv til mordet, og flere mulige mordere bliver linket til hvert emne. Ikke mindst i offerets familie, hvor flere peger fingre af hinanden.

Allerede fra ‘Murder On Middle Beach’ begyndelse bliver det klarlagt at offeret har haft mange store hemmeligheder, og har levet et hemmeligt liv, som mange af hendes familiemedlemmer og hendes søn ikke har kendt til. En stor del af dette hemmelige liv involverer hendes mand, dokumentaristens far Jeffery Hamburg. Han var mangemillionær, og det viser sig at han også gemmer på en hel del hemmeligheder. Han bliver yderligere ret interessant fordi han viser sig at være ret stor modstander af at sønnen skal lave denne dokumentar.

Murder On Middle Beach’ virker enormt ærlig, hudløs og dyb. Dette skyldes bestemt, at dokumentaristen er offerets mor. Det betyder at alle interviewene virker som dybe og ærlige samtaler imellem familiemedlemmer, og offeret bliver af alle de interviewede omtalt som ’din mor’. Det giver ‘Murder On Middle Beach’ en enorm interessant dybde. Dette bliver suppleret af Madisons evner som dokumentarist. Han tør at bruge sig selv, vise sine egne følelser og blotlægge sin families hemmeligheder, og det virker her utroligt godt. Derudover er det interessant at møde offeret og lære hende at kende igennem hendes søn. Dette bliver suppleret godt af private fotos og hjemmevideoer lavet af familien igennem børnenes opvækst. Disse bliver brugt igennem hele dokumentarserien, og de gør, at man som seer føler, at man kommer helt tæt ind på livet af offeret og offerets familie – indefra.

Det personlige element gør det også nemmere at holde styr på dokumentarens mange personer, da disse oftest er beskrevet i forhold til dokumentaristen selv eller hans mor. Dertil kommer, at der løbende er brugt grafiske tegninger og stamtræer til at forklare sammenhæng og give overblik. Dette gør, at selvom dokumentaren inddrager mange personer, deres indbyrdes knudrede relationer og flere sideløbende emner, så mister man som seer ikke overblikket. De personlige anekdoter og relationer gør interviewene rørende på autentisk måde, uden at det virker forceret eller ”for meget”.

Dér hvor ‘Murder On Middle Beach’ er ’svagest’ er ved klarlæggelsen af offerets arbejde. Hun var nemlig en del af et ulovligt ’pyramidespil’. Dette bliver undersøgt i detaljen, og her kan man som seer godt blive sat lidt af. Relevansen og inddragelsen af pyramidespillet kan umiddelbart også være svær at spotte. Men hvis man hænger i, så vil det give mening, hvorfor dette er blevet medtaget, og har fået dedikeret et helt afsnit, og emne, helt for sig selv.

Jeg vil bestemt anbefale ‘Murder On Middle Beach’. Den er ikke ’kun’ interessant på grund af efterforskningen, og fordi selve mordsagen er interessant. Den får en ekstra dimension, idet den er så ærlig og dyb. Selvom ‘Murder On Middle Beach’ virker som om, at den har meget store ambitioner om både at skabe et portræt af en kvinde, hendes liv og en mordsag, så kommer den godt fra det. Som seer føler man hverken, at der bliver taget let på detaljen eller, at der er noget, der er blevet udeladt.

 

 

Murder On Middle Beach - premiere på HBO 16. November
Kort fortalt
Selvom 'Murder On Middle Beach' virker som om, at den har meget store ambitioner om både at skabe et portræt af en kvinde, hendes liv og en mordsag, så kommer den godt fra det. Som seer føler man hverken, at der bliver taget let på detaljen eller, at der er noget, der er blevet udeladt.
Samlet bedømmelse
LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
5