Søsterkærlighed og womenpower er temaet i denne periode film som nu kan streames på Viaplay.
Hvad handler den om?
Da hendes franske mand, og konge, dør vender Maria eller Mary tilbage til sit hjemland Skotland, som enke, men også som dronning af landet. Hun har endda også et krav på den engelske trone, der regeres af hendes kusine dronning Elizabeth I. Hun vil dog ikke gøre krav på tronen så længe Elizabeth vil gøre hende til arvtager hvis Elizabeth dør uden en arving. Men det vil Elizabeth ikke, for Mary er katolik og Elizabeth vil ikke have en katolsk dronning i sit nyomvendte protestantiske England. Hvis Mary derimod vil gifte sig med en engelsk adelsmand, er der håb for en alliance. Og her begynder en kamp for Mary om at overbevise Elizabeth, sit hof og sit folk om at hun sagtens kan regere selv.
Historien om Maria Stuart og Elizabeth I er blevet fortalt mange gange før, eksempelthvis i ‘Elizabeth: The Golden Age’ fra 2007. Historien er inspireret af virkelige begivenheder, selvom der dog har været en del debat om de to kvinder mødtes face to face i virkeligheden.
Denne gang er det debutanten Jodie Rourke der instruere. Hun har baggrund i teatret, og med sig har hun et frisk pust af moderne femininitet og det klæder denne film rigtig godt.
Photograf: Liam Daniels
Vil jeg anbefale den?
Ja det vil jeg. Hvis du er glad for periodefilm med storslåede billeder og smukke kostumer. Hvis du er vild med kvindepower og feminisme, så endnu mere.
Filmens store omdrejningspunkt er de to dronninger. De er både ens af udseendet men også af den situation de begge er i. Vi bliver præsenteret til dem i scene hvor de skiftevis spørger deres hof til råds om den anden. Begge dronninger er snu og udspekuleret og det er ikke første gang de har med rænkespil og intriger at gøre. Det findes der nemlig masser af i begge hof, der udelukkende består af mænd. Filmen bruger en masse krudt på at slå fast at kvinder er mindst lige så powerful som mænd. Dette understreges f.eks. af billeder af Marys menstruation, hendes søns fødsel og hendes accept af homoseksualitet. Det er der måske nogle som vil se som svagheder, men som er, let’s face it, tegn på kæmpe styrke. Men som Elizabeth siger “men are cruel”, så får Mary ikke mange øjeblikke til at puste ud, før mændene igen har skabt problemer for hende.
Det er Saoirse Ronan der ses i rollen som Mary. Hun spiller godt og er meget overbevisende. Selv om hun egentlig er irer, så trives hun godt med den skotske accent. Margot Robbie der næsten er uigenkendelig sidst i filmen, spiller Elizabeth. Hun er mere afdæmpet og slår ikke igennem på samme måde som Saoirse Ronan.
Photograf: Liam Daniels
Jeg kan rigtig godt lide manuskriptet. Jeg synes at sproget er godt nuanceret og nemt at forstå selvom der dengang blev talt på en mere “Shakespeare”agtig facon.
Filmen er også god på den visuelle side. Sikke nogle billeder. Skotland er generelt et smukt land og scenerne derfra skuffer ikke. Kostumerne der er en smule afdæmpede i deres look passer godt til og de kommer på den måde ikke til at overrumple skuespillerne. Instruktørens brug af gennemsigtig linned, både som afskærmning og som inkludernede er også virkelig fint lavet. Instruktørens teater baggrund skinner også igennem, da flere af scenerne udspiller sig i det samme rum. Jeg kan rigtig godt lide det første og det sidste billede, der visuelt ligner meget hinanden.
Nogle vil måske mene at filmen er overfyldt med budskabet om søsterskab og feminisme, men det synes jeg ikke. Jeg synes det er befriende endelig at se en god film med stærke kvindelige hovedroller, der hverken smider tøjet, eller er dullet op få at få opmærksomhed.